Var der reelt tale om en forening eller snarere en “overtagelse” / “indlemmelse” af Østtyskland efter murens fald?
Efter mures fald strømmede der ca. 30.000 indbyggere fra øst til vest, dette gjorde altså at der var et naturligt ønske fra befolkningens side om en genforening.
Da muren faldt, styrtede DDR’s fundament og ikke demokratiske eksistensgrundlag til jorden. Der var ikke længere noget der hed DDR, og SED (Socialistische Einheits Partei) som før havde været en af de markante magtfaktorer i DDR mødte stor modstand blandt befolkningen. Størstedelen af tyskerne ønskede et samlet Tyskland der skulle stile efter det eksempel som man allerede praktiserede i Vesten. Da østtyskerne fik mulighed for a stemme frit, stemte de for at nedlægge deres egen stat. Der var altså et flertal der fravalgte DDR og stemte for at genforeningen skulle bestå i at DDR området blev indlemmet i Vesttyskland. (fra bogen Tyskland efter murens fald af Karl Christian Lammers forlaget Systime 2006 side 16,17,20). Vest Tyskland var på den måde hele vejen igennem ”the good guys”, netop fordi der blev udvist stor utilfredshed omkring DDR fra det tyske folk og resten af omverdenen. Denne mulighed benyttede Vesttyskland sig af. Og de satte i høj grad ind på at Øst skulle blive ”ligesom” Vest. Helmut Kohl, den vesttyske kansler inden genforeningen, er blevet anerkendt som en af de drivende faktorer bag genforeningen. Efter murens fald var der stadig lang vej til en reel genforening og der var stadig fire parter der skulle tilfredsstilles. USA var også en stærk fortaler for en genforening, hvorimod Storbritannien og Frankrigs holdning var at en genforening ville forstyrre ”ligevægten i Europa”. Sovjetunionen mente at en genforening kunne finde sted, men at det genforenede Tyskland ikke skulle være medlem af NATO og dermed ikke vælge ”side”. Men USSR blev i sidste ende overtalt til at anerkende et genforenet Tyskland som var medlem af NATO, bl.a. takket være en stor indsats fra Kohl og den daværende amerikanske præsident George Bush(den første). Kohl udarbejde bl.a. sin 10-punkts plan som skulle stoppe ”Tyskland og Europas deling”, hvor det genforenede Tyskland skulle opbygges med grundlag i Vesttysklands forpligtigelser overfor NATO og EU. (fra artiklen ”Meisterstück”, udgivet i Jyllandspostens tillæg ”Muren og Miraklet” udgivet den 15. august 2009)
Det genforenede Tyskland var altså en del af NATO og blev langt hen af vejen skabt af den vesttyske kansler, med udgangspunkt i Vesttyskland politiske situation. Sammen med det østtyske folks ønske om at blive en del af Vesttyskland, virker det derfor oplagt at betegne det som en indlemmelse, hvor den vestlige ideologi og kultur spreder sig til Østtyskland.
Jeg synes I kommer med fine argumenter for hvorfor det var en indlemmelse af Østtyskland i Vesttyskland og ikke forening disse to imellem. Bl.a. at østtyskerne nedstemte deres egen stat til fordel for den vestlige. Tilgengæld synes jeg der mangler lidt i de sproglige formuleringer. Der er f.eks. for mange gentagelser hvis man læser fra linje 11-20 i jeres længste afsnit. Her står der i alt ni gange forskellige former af ordet "genforening" hvilket ikke helt giver særlig god diversitet i det skrevne.
SvarSletMed blogindlægget bliver spørgsmålet besvaret med en klar hældning til, at der var tale om en indlemmelse af Østtyskland - men emnet bliver aldrig rigtig diskuteret, som man ellers kan mene, at der lægges op til i spørgsmålet. Det kunne have givet besvarelsen noget ekstra kvalitet, hvis man evt. havde overvejet, om der er noget, som taler for, at det var en genforening, hvor et "helt nyt" Tyskland blev skabt. Desuden løber den midterste del af besvarelsen lidt ud i sandet, idet den fokuserer en hel del på de involverede landes interesser for et genforenet Tyskland - det bliver i hvert fald ikke tydeliggjort, hvorfor dette har betydning for vurderingen af, om det var en indlemmelse.
SvarSletSproget er fint med til at fremme forståelsen istedet for at blokere for den. Man kunne evt. lige have brugt en linje på at forklare SED for den uvidende. Godt med afsluttende opsummering af svaret!
Et svært spørgsmål, som egentlig er besvaret fint, dog kun argumenteret for den ene side af som også nævnt af andre. Det midterse stykkes formuleringer, som også er bemærket af andre, sejler en smule. Forstået på den måde at det bliver meget brugt meget de samme ord og forståelsen for meningen med det, bliver i ringere kvalitet. Derfor var det super med en opsumering til sidst i det hele!
SvarSletJeg er også enig i, det er godt med den lille opsumering til sidst, da man godt kunne blive tabt lidt i forklaringerne ovenover.
SvarSletKildeangivelserne kunne også være lidt mere enkelte (uden fra, af)
Jeg synes i har nogle gode forklaringer (f.eks. hvem Helmut Kohl er) men mangler også lidt nogle forklaringer nogle steder (f.eks. SED, som Cille også skriver)