Rasmus, Palle og Tobias: Terror, krigskonventioner og etikken heri

Problemstilling:

Hvordan afspejler krigskonventionerne den generelle etik som vi idealiserer i vores samfund i dag, og hvorfor / hvordan står terrorismen i kontrast hertil?

· Hvad bygger denne ideelle etik på?

· Hvorfor kan terrorisme ekskluderes fra krigskonventionerne?

· Hvordan kan terroristerne legalisere deres handlinger etisk?

Metode og Teori:

I historie anvendes kilder til at give et billede af den givne situation man ønsker at undersøge. Hertil anvendes kildekritik hvor man derefter, ved at tage højde for ophavssituation, tendens osv. kommer frem til en fortolkning af den historiske virkelighed.

I vores situation er dette ikke primært i fokus da vi beskæftiger os med relativt nyt tekstmateriale. Derfor beskriver vi kort kilden efter kildekritisk analyse, men fokuserer overvejende på en diskursanalyse af tekstmaterialet.

Diskursanalysen består i at undersøge tektsmaterialet nøje og derud fra undersøge de begvedliggende forhold som har indvirkning på hvordan tekstmaterialet er udformet.

Vi tager udgangspunkt i etikteori, idet vi holder den etik fra konventionerne, vi har fundet frem til gennem diskursanalysen op mod den generelle etik teori. Dette vil give os et billede af den etik som den vestlige verden idealiserer, og det vil nu give os mulighed for at se en ændring i etikken, da krigskonventionerne er en forholdsvis ny ting.

Når vi ser på hvordan terrorister står i kontrast til denne ideelle etik, vil vi sammenligne forholdende mellem en uniformeret soldat og en ”terrorist”. Altså bruger vi her den komparative metode.

Vi vil ligeledes gennem etik teori og (en tekst der fortæller noget om jihad) se på hvordan teoristerne ud fra deres opfattelse af etik er i stand til at legalisere deres terroraktioner.

Lasse, Mick, Rasmus L. og Sigurd: Teori, metode og problemstillinger

Historisk metode:

Ud fra den historiske metode, arbejder man ud fra et empirisk grundlag, og altså derfra ud fra empiri (viden). Ud fra det empiriske grundlag kan man forklare de historiske sammenhænge, som er relevante, og for at finde forklaringen skal man i historie arbejde frem mod en fortolkning, der skildrer den historiske virkelighed. I historie udgør kilderne, som vi hovedsageligt arbejder med, empirien, som er det man som historiker fortolker og bruger til videre brug og udvikling. I historien arbejder man primært med kildekritiske vurderinger, som bearbejdes ved hjælp af analyse. Indenfor historie, arbejder man med to typer forskellige kilder, som kaldes levn og beretninger. Kildekritikken fokuserede oprindeligt (positivismen/historismen) på at fastlægge en kildes værdi.
Derfor var det nødvendigt at være bevidst om hvorvidt man benyttede levns- eller beretningsslutning. Man kan sige, at alle beretninger er levn da levnet kan berette, men det er ikke alle levn der er beretninger, men ud fra levnet kan man konstruere en beretning. Man kan her tilføje, at der både kan fremkomme primær-kilder og sekundær-kilder til brug af analyse, og her er det vigtigt af vide, at den primære kilde ligger tættest på begivenheden. Derudover kan det også tilføjes, at man også kan komme ud for 1. håndskilder og 2. håndskilder, og 1. håndskilder beror på kilder hvor afsenderen selv har oplevet begivenheden, og 2. håndskilder beror på genfortællinger/overleveringer.

Problemformulering:
Hvordan ser det muslimske rereligionssamfund og det amerikanske religionssamfund forskelligt på FN’s krigskonventioner, og i hvilket omfang respekteres disse?
Problemstillinger:
1. hvordan forholder/forholdte henholdsvis den kristne (vestlige) og den muslimske verden sig til angrebet d. 11 september?
2. hvilke etiske begrundelser havde terrorristerne til deres angreb og kan de forsvares? (hvis de havde etiske begrundelser?)
3. kan amerikanernes bombning af Afghanistan begrundes etisk, med baggrund i d. 11 september?

Gruppe: sigurd, rasmus, lasse og Mick emne: krigskonventioner, religiøs terror og etik

Krigskonventioner, religiøs terrorisme og etik

Fra ca. 1850-1945 blev krigens væsen og menneskehedens syn på krig grundlæggende forandret. Maskingeværer, kampvogne, fly, ubåde, krigsgasser og atomvåben øgede ikke blot drabstallene, men inddrog også civilbefolkningerne i en grad aldrig set før. Dette betød at magthaverne opgave Machiavellis grundtanke: "Målet helliger midlet".

Genevekonventionerne har over flere omgange forsøgt at udstikke rammer, der skal begrænse krigens omfang og ødelæggelser, samtidig med at krigen i nogle tilfælde trods alt stadig kunne være nødvendig. Dette har medført forbud mod bestemt våbentyper, angreb mod civile, forbud mod "unødvendig" ødelæggelse af naturen, samt omfattende regler for behandling af krigsfanger.

Sidstnævnte kun hvis modstanderen er en lovlig kombatant - hvilket terroristerne ikke betragtes som.

Jeres opgave bliver at opstille og besvare en problemstilling omhandlende det etiske aspekt af krigskonventionerne og religiøs terrorisme.

God arbejdslyst!
Mvh. Pascale og Martin