Sharialovgivningen og Menneskerettighederne Cille, Azada og Thomas.

Analyse
Sharilovgivningen og menneskerettighederne
I ”Klassisk & Moderne Islam” under kapitel 5 Lov og ret 1. Sharia og retsskolerne bliver sharialoven beskrevet. Loven handler om hvordan Allah har sagt at livet skal leves og den fungerer som overordnet lov for muslimske lande der ikke er sekulariserede. Der findes fire store retsskoler som alle er accepterede at leve efter men ikke at blande. Så derfor mener kritikere at ”Dermed blokeres del for nytænkning ved, at traditionen gentager sig selv”. Systemet udvikles ikke og er altså fastlåst.
Menneskerettighederne er en overordnet samling af basale rettigheder for mennesket. Alle lande der underskriver denne må ikke med deres nationale lov stride imod denne vedtagelse. Menneskerettighederne er derfor hævet over nationale love i stil med Sharialovgivningen. Forskellen på disse to er dog at Sharialovgivningen udgår fra religion og profeters fortolkninger og foreskriver retningsregler for hvordan mennesker skal leve i alle livets fase – altså en slags guidebog. Menneskerettighederne derimod er udsprunget af vestlige idealer uden særlig præg af religion og beskriver retningssnore for menneskers rettigheder og etik.
Diskursanalyse af menneskerettighederne og Cairo-erklæringen
Ved at se på sproget i menneskerettighederne og Cairo-erklæringen, som er udsprunget fra Sharialovgivningen, kan man også se hvordan de afviger fra hinanden. I menneskerettighederne går ordene: Right, everyone, protection, entitled, equal, freedom, social, law og education igen som nogle af de ord der bliver nævnt flest gange. De udtrykker meget godt idealforestillingen om hvert individs rettigheder, med frihed, undervisning og beskyttelse. Noget af vejen er Cairo-erklæringen enig: Right, human, society, entitled, everyone, religion, family, education, shariah og prohibeted er de ord der nævnes mest. Her er rettigheder som uddannelse i fokus men samtidig nævnes de i forbindelse med ”forbudt” og ”shariah” som i den grad sætter begrænsninger. Deri ligger diskursen, denne Shariahlovgivning som skal være forbilledet for alle love i muslimske lande der ikke er sekulariserede er alment gældende og Cairo-erklæringen er dermed et eksempel herpå. Cairo-erklæringen udtrykker rettigheder og ønsket herom men lige så meget restrektioner for hvad man ikke må.
NB! Der er en hel del mangler til dette udkast – både noget der skal tilføjes, og noget, der ikke giver mening i det nuværende produkt, som skal redigeres

Cille, Thomas, Azada og Arda: Sharialovgivning og menneskerettigheder

PROBLEMSTILLINGER:
- Hvorledes forholder Sharialovgivningen og menneskerettighederne sig til hinanden samt hvordan er disse implementeret i hver deres udøvende samfund?

- Hvad er Sharialovgivningen opstået på baggrund af, og hvilken betydning har dette for de forskellige fortolkningsmuligheder af denne lovgivning?

- Hvordan afspejler Cairo-erklæringen og menneskerettighederne hver deres ophavssituation?

Oversigt over teori og metoder

Diskursanalyse: Sharialovgivningen, ud fra sproget kigger man på dette samfunds klassifikationer og holdninger

Religionssociologisk analyse: religiøse fællesskaber organisering og placering i samfundet og religiøse personers livssyn og holdninger, tekstens logik og klassifikation af verden,

Kildekritik

Kvalitativ metode

Komparativ metode, modsætningspar: islam-vesten, muslimsk samfund-sekularisering

Teori: religionsbegreber
- Idealer
- Etik
- Sekularisering
- Socialkonstruktivisme

Menneskerettigheder, dødsstraf og religion i USA

Vedtagelsen af Trumandoktrinen var startskuddet til den omfattende amerikanisering verden har oplevet de sidste 60 år. USA har siddet i det internationale førersæde hvad angår politik, økonomi og kultur. FN og menneskerettighederne var amerikansk projekt og har kendetegnet og formet det internationale samarbejde siden anden verdenskrig.

Men USA's hævdelse af frihedsidealerne har på mange virket dobbeltmoralsk og hult, når landet samtidigt selv kæmper med verserende sager vedrørende overtrædelser af selvsamme menneskerettigheder. Ligeledes fremstår dødsstraf, racisme og den udbredte kristne fundamentalisme kun lidt foreneligt med menneskerettighederne.

jeres opgave bliver at opstille og besvare en problemstilling omhandlende krydsfeltet mellem menneskerettigheder, kristen fundamentalisme og dødsstraf i USA.

God arbejdslyst!
Mvh. Pascale og Martin

Sharialovgivning og menneskerettigheder

Sharialove og menneskerettigheder er to begreber, der ofte anvendes og behandles i medierne. både separat, men ofte også samtidigt - som et modsætningspar. Førstnævnte er de love, en muslim skal overholde for at komme til Allah, mens sidstnævnte siges at være universelle og umistelige rettigheder for ALLE mennesker.

Foruden at være henholdsvis love og rettigheder adskiller de sig ved deres kulturelle ophav: Sharia har et religiøst ophav, mens menneskerettighederne med deres udspring i oplysningstiden repræsenterer et vestligt tankesæt.

Jeres opgave bliver at opstille og besvare en problemstilling vedrørende forholdet mellem Sharia og menneskerettigheder.

God arbejdslyst
Mvh. Pascale og Martin