Problemstilling:
Hvordan afspejler krigskonventionerne den generelle etik som vi idealiserer i vores samfund i dag, og hvorfor / hvordan står terrorismen i kontrast hertil?
· Hvad bygger denne ideelle etik på?
· Hvorfor kan terrorisme ekskluderes fra krigskonventionerne?
· Hvordan kan terroristerne legalisere deres handlinger etisk?
Metode og Teori:
I historie anvendes kilder til at give et billede af den givne situation man ønsker at undersøge. Hertil anvendes kildekritik hvor man derefter, ved at tage højde for ophavssituation, tendens osv. kommer frem til en fortolkning af den historiske virkelighed.
I vores situation er dette ikke primært i fokus da vi beskæftiger os med relativt nyt tekstmateriale. Derfor beskriver vi kort kilden efter kildekritisk analyse, men fokuserer overvejende på en diskursanalyse af tekstmaterialet.
Diskursanalysen består i at undersøge tektsmaterialet nøje og derud fra undersøge de begvedliggende forhold som har indvirkning på hvordan tekstmaterialet er udformet.
Vi tager udgangspunkt i etikteori, idet vi holder den etik fra konventionerne, vi har fundet frem til gennem diskursanalysen op mod den generelle etik teori. Dette vil give os et billede af den etik som den vestlige verden idealiserer, og det vil nu give os mulighed for at se en ændring i etikken, da krigskonventionerne er en forholdsvis ny ting.
Når vi ser på hvordan terrorister står i kontrast til denne ideelle etik, vil vi sammenligne forholdende mellem en uniformeret soldat og en ”terrorist”. Altså bruger vi her den komparative metode.
Vi vil ligeledes gennem etik teori og (en tekst der fortæller noget om jihad) se på hvordan teoristerne ud fra deres opfattelse af etik er i stand til at legalisere deres terroraktioner.