Hvilken rolle har det genforenede Tyskland spillet i det europæiske samarbejde?
Tyskland er i dag en betydningsfuld nation med stor indflydelse på det europæiske kontinent. Efter Sovjets sammenbrud var der ingen dominerende magt i Europa. Dette kunne skabe frygt hos andre europæiske lande for, at det genforenede Tyskland igen ville få stormagtsdrømme. Men Tyskland selv påpegede at deres mål derimod var, at Vesteuropa skulle overtage denne rolle og derved samle Europa. For at nå dette mål kunne Tyskland selv fx være broen til Østeuropa. Det tyder altså på, at Tyskland ikke længere ønskede at stå alene for at herske over Europa men i stedet ville være en ligeberettiget del heraf for at beskytte og fremme alle europæeres fællesinteresse.
Et demokratisk og vestliggjort Tyskland opstod efter, at landet igen var samlet, men det var ikke kun for tyskerne, at genforeningen havde indflydelse. Opdelingen af Europa i øst og vest forsvandt nemlig gradvist også herefter, og derved kan genforeningen af Tyskland ses som et symbol for Europas sammensmeltning, hvorved det blev muligt at skabe et demokratisk internationalt samfund. Tyskland var villig til at gå med på Vestens kompromisser. Ikke nok med at de var demokratiske, så var de også villige til at afgive suverænitet til overnationale organer fx på det militære område. Tyskland ønskede at blive europæiseret ved at samarbejde kulturelt, politisk og økonomisk med andre lande i Europa. Det europæiske fællesskab blev dermed grundlaget for tysk udenrigspolitik.
Tysklands genforening har også bragt andre ting med sig. Helmut Kohl, forhenværende tysk kansler der i høj grad medvirkede til Tysklands europæiske integrationsproces, anser denne som resulterende i indførelsen af euroen og etableringen af Den Europæiske Centralbank. Afskaffelsen af den daværende tyske valuta, D-marken, skulle skabe sikkerhed for at Tyskland ikke skulle vende tilbage til tidligere tiders enerådige magtbegær og storhedsvanvid. Frygten for dette er med tiden af flere grunde blevet mindre. For det første har den tyske regering levet op til Europas krav. Derudover har Tyskland afgivet deres D-mark og gennem suverænitetsafgivelse blevet tættere knyttet til EU. Endelig har Tysklands økonomi gennem længere tid været tilbageholdende, grænsende til det skrøbelige, hvorfor man ikke frygter landets styrke.
Men EU's udvidelse mod øst har igen rejst tvivl om Tysklands position. Arbejdskraftens fri bevægelighed som konsekvens af EU’s østudvidelse kunne i Vesteuropa og dermed også i Tyskland skabe frygt for større arbejdsløshed og faldende lønninger. Derved kunne tyskernes opbakning til den fælles europæiske politik blive mindre, og Tyskland vil måske trække sig mere ud af det europæiske fællesskab. Dermed opstår muligheden for at frygten for en ny stærk tysk nationalstat endnu en gang kan blomstre. Til dette skal man dog huske at tilføje at en faldende opbakning til EU på baggrund af ovenstående grunde ikke kun ville kunne gøre sig gældende i Tyskland men også i samtlige andre lande. Afslutningsvis kan det nævnes, at denne frygt for at Tyskland skulle forfalde til at gå egne vegne ifølge EU-kommissionens formand, José Manuel Durão Barroso, bliver neddæmpet, hvis man betragter Tysklands nuværende enorme engagement i det europæiske samarbejde. På denne måde har Tysklands rolle i Europa udviklet sig frem mod at blive et anerkendt land, der vil vise, at det har noget at bidrage med til den globaliserede verden.
tirsdag den 26. oktober 2010
Tyskland efter 1945: Angreb er det bedste forsvar
Årsager til Berlinmurens fald: Murens fald varslede den Kolde Krigs afslutning.
Berlinmurens fald skete om natten fra torsdag den 9.november til fredag den 10.november 1989, og var starten på østblokkens endelige fald. Der var flere faktorer der spillede ind på murens fald, og en af dem var at USSR fik sværere ved at fastholde "jerntæppet" ned over Europa. Dette kom specielt til udtryk i sommeren 1989, hvor man i Ungarn demonterede jerntæppet mellem Ungarn og Østrig, og på den måde var der hul ind til vesten. Det benyttede mange østtyskere sig af, som var på sommerferie i Ungarn, da de havde nemt ved at flygte til vesten. Dette lagde et enormt pres på USSR, som ikke vidste hvad de skulle gøre. Samtidig blev der afholdt kæmpe demonstrationer i Berlin, og kommunismen i Ungarn, Polen og Tjekkoslovakiet begyndte at falde og det lagde yderligere pres på USSR (http://history1900s.about.com/od/coldwa1/a/berlinwall_2.htm). Den 9. november gav styret endeligt efter, og tillod borgerne i Berlin fri udrejse til vesten.
Andre årsager til Berlinmurens fald var omfattende vækstproblemer samt miljøproblemer. DDR var styret igennem planøkonomi, men denne måde at håndtere landets økonomi på var for længst løbet ind i vækstmæssige problemer, i forhold til den hurtigt voksende økonomi i vesten. Der var en manglende evne til at kunne øge kvaliteten og produktiviteten, og forsyningerne i landet var derfor meget sparsomme. Samtidig kunne befolkningen i Østberlin følge med via parabol, hvordan levevilkårene samt forbrugsevnerne i det vestlige samfund blev bedre og bedre. USSR havde oven i dette store miljøproblemer, idet de østeuropæiske industrier var utrolig energitunge, og der forekom ingen rensning af forskellige former for udslip. Dette medførte bl.a. forurenet vandløb, luftforurening samt skovdød. (Syskind m.fl. ”Det 20. århundredes verdenshistorie”, systime, 2008, s.186-187 og 190-191).
Ovenstående forklaringer på sammenbruddet af USSR’s fokuserer på deres indre problemer, men man kan også se årsagerne på sammenbruddet ud fra USA’s (Ronald Reagan’s) påvirkning. Da Ronald Reagan kom til som præsident for USA i 1980, ændrede han USA’s opfattelse af den kolde krig. Tidligere (1970’erne) i den kolde krig havde USA opfattelsen, at man skulle leve i en fredfyldt sameksistens – ”Peaceful coexistence”, og man begyndte at nedruste, grundet aftaler mellem de to parter. Dette ændrede Ronald Reagan da han kom til. Udenrigspolitisk talte Reagan om det stærke Amerika, og han opfattede USSR som et unaturligt – ”ondskabens rige”. Derfor mente han at den eneste mulighed for at fred var gennem en massiv oprustning – ”Peace through strength” eller som der menes – angreb er det bedste forsvar! Denne oprustning kunne USSR ikke modsvarere, idet deres økonomiske vækst begyndte at gå markant langsommere fra 1960, grundet strukturelle problemer i planøkonomien. Dette er endnu en mulig årsag til USSR’s sammenbrud.
(Ovenstående besvarelse bygger i høj grad på informationer fra: syskind m.fl, det 20. århundredes verdenshistorie, 2003, 179-181)
Tyskland efter 1945: Folket væltede muren
Hvad var årsagerne til Berlinmurens fald?
- Årsagerne til murens fald var blandt andet det enorme pres fra befolkningen, der ville have indført rejsefrihed. Især fra vesten var presset på kommunismen stort. DDR’s økonomi var i høj grad helt i bund pga. da DDR havde forsøgt at køre en planøkonomisk strategi. Også DDR’s liberale parti der ellers før havde accepteret den siddende regering, krævede nu, at de gik af. Samtidig var Polens kommunistiske parti også stærkt presset.
- I 1985 overtager en ny leder, ved navn Gorbatjov magten i sovjetunionen. Han indfører ”glasnost” dvs. åbenhed og ”perestrojka” dvs. omlægning af økonomi. Denne åbenhed giver folket lov til, at sige deres mening og på den måde lægge pres på regeringen, med deres utilfredshed omkring styret.
- Andre DDR styrer, var imod disse ændringer og håbede på et kup som kunne få tingene tilbage til det gamle igen. Andre lande som Ungarn og Polen prøvede at udnytte disse nye tiltag. Dette gjorde også at Ungarn fik muligheder for, igennem ambassader, at transportere østtyskere til vesten. Dette lagde et yderligere pres på regeringen til, at handle da de mistede indbyggere i østtyskland.
- Under en pressekonference afslørede den kommunistiske politiker Günter Schabowski, at en ny ministerrådsbeslutning indeholdte et nyt rejsereglement. Han blev spurgt under konferencen hvornår det nye rejsereglement trådte i kraft. Günter svarede:” med det samme”, og efter dette som blev vist direkte på tv og muren blev derefter erklæret for åben. Det viste sig, at denne beslutning ikke var officiel endnu. Dette resulterede i, at flere tusinde østtyskere forlangte åbning af grænsen og til sidst brød muren sammen.
- Årsagerne til murens fald var blandt andet det enorme pres fra befolkningen, der ville have indført rejsefrihed. Især fra vesten var presset på kommunismen stort. DDR’s økonomi var i høj grad helt i bund pga. da DDR havde forsøgt at køre en planøkonomisk strategi. Også DDR’s liberale parti der ellers før havde accepteret den siddende regering, krævede nu, at de gik af. Samtidig var Polens kommunistiske parti også stærkt presset.
- I 1985 overtager en ny leder, ved navn Gorbatjov magten i sovjetunionen. Han indfører ”glasnost” dvs. åbenhed og ”perestrojka” dvs. omlægning af økonomi. Denne åbenhed giver folket lov til, at sige deres mening og på den måde lægge pres på regeringen, med deres utilfredshed omkring styret.
- Andre DDR styrer, var imod disse ændringer og håbede på et kup som kunne få tingene tilbage til det gamle igen. Andre lande som Ungarn og Polen prøvede at udnytte disse nye tiltag. Dette gjorde også at Ungarn fik muligheder for, igennem ambassader, at transportere østtyskere til vesten. Dette lagde et yderligere pres på regeringen til, at handle da de mistede indbyggere i østtyskland.
- Under en pressekonference afslørede den kommunistiske politiker Günter Schabowski, at en ny ministerrådsbeslutning indeholdte et nyt rejsereglement. Han blev spurgt under konferencen hvornår det nye rejsereglement trådte i kraft. Günter svarede:” med det samme”, og efter dette som blev vist direkte på tv og muren blev derefter erklæret for åben. Det viste sig, at denne beslutning ikke var officiel endnu. Dette resulterede i, at flere tusinde østtyskere forlangte åbning af grænsen og til sidst brød muren sammen.
Tyskland efter 45; Det østtyske folks ønske om indlemmelse
Var der reelt tale om en forening eller snarere en “overtagelse” / “indlemmelse” af Østtyskland efter murens fald?
Efter mures fald strømmede der ca. 30.000 indbyggere fra øst til vest, dette gjorde altså at der var et naturligt ønske fra befolkningens side om en genforening.
Da muren faldt, styrtede DDR’s fundament og ikke demokratiske eksistensgrundlag til jorden. Der var ikke længere noget der hed DDR, og SED (Socialistische Einheits Partei) som før havde været en af de markante magtfaktorer i DDR mødte stor modstand blandt befolkningen. Størstedelen af tyskerne ønskede et samlet Tyskland der skulle stile efter det eksempel som man allerede praktiserede i Vesten. Da østtyskerne fik mulighed for a stemme frit, stemte de for at nedlægge deres egen stat. Der var altså et flertal der fravalgte DDR og stemte for at genforeningen skulle bestå i at DDR området blev indlemmet i Vesttyskland. (fra bogen Tyskland efter murens fald af Karl Christian Lammers forlaget Systime 2006 side 16,17,20). Vest Tyskland var på den måde hele vejen igennem ”the good guys”, netop fordi der blev udvist stor utilfredshed omkring DDR fra det tyske folk og resten af omverdenen. Denne mulighed benyttede Vesttyskland sig af. Og de satte i høj grad ind på at Øst skulle blive ”ligesom” Vest. Helmut Kohl, den vesttyske kansler inden genforeningen, er blevet anerkendt som en af de drivende faktorer bag genforeningen. Efter murens fald var der stadig lang vej til en reel genforening og der var stadig fire parter der skulle tilfredsstilles. USA var også en stærk fortaler for en genforening, hvorimod Storbritannien og Frankrigs holdning var at en genforening ville forstyrre ”ligevægten i Europa”. Sovjetunionen mente at en genforening kunne finde sted, men at det genforenede Tyskland ikke skulle være medlem af NATO og dermed ikke vælge ”side”. Men USSR blev i sidste ende overtalt til at anerkende et genforenet Tyskland som var medlem af NATO, bl.a. takket være en stor indsats fra Kohl og den daværende amerikanske præsident George Bush(den første). Kohl udarbejde bl.a. sin 10-punkts plan som skulle stoppe ”Tyskland og Europas deling”, hvor det genforenede Tyskland skulle opbygges med grundlag i Vesttysklands forpligtigelser overfor NATO og EU. (fra artiklen ”Meisterstück”, udgivet i Jyllandspostens tillæg ”Muren og Miraklet” udgivet den 15. august 2009)
Det genforenede Tyskland var altså en del af NATO og blev langt hen af vejen skabt af den vesttyske kansler, med udgangspunkt i Vesttyskland politiske situation. Sammen med det østtyske folks ønske om at blive en del af Vesttyskland, virker det derfor oplagt at betegne det som en indlemmelse, hvor den vestlige ideologi og kultur spreder sig til Østtyskland.
Efter mures fald strømmede der ca. 30.000 indbyggere fra øst til vest, dette gjorde altså at der var et naturligt ønske fra befolkningens side om en genforening.
Da muren faldt, styrtede DDR’s fundament og ikke demokratiske eksistensgrundlag til jorden. Der var ikke længere noget der hed DDR, og SED (Socialistische Einheits Partei) som før havde været en af de markante magtfaktorer i DDR mødte stor modstand blandt befolkningen. Størstedelen af tyskerne ønskede et samlet Tyskland der skulle stile efter det eksempel som man allerede praktiserede i Vesten. Da østtyskerne fik mulighed for a stemme frit, stemte de for at nedlægge deres egen stat. Der var altså et flertal der fravalgte DDR og stemte for at genforeningen skulle bestå i at DDR området blev indlemmet i Vesttyskland. (fra bogen Tyskland efter murens fald af Karl Christian Lammers forlaget Systime 2006 side 16,17,20). Vest Tyskland var på den måde hele vejen igennem ”the good guys”, netop fordi der blev udvist stor utilfredshed omkring DDR fra det tyske folk og resten af omverdenen. Denne mulighed benyttede Vesttyskland sig af. Og de satte i høj grad ind på at Øst skulle blive ”ligesom” Vest. Helmut Kohl, den vesttyske kansler inden genforeningen, er blevet anerkendt som en af de drivende faktorer bag genforeningen. Efter murens fald var der stadig lang vej til en reel genforening og der var stadig fire parter der skulle tilfredsstilles. USA var også en stærk fortaler for en genforening, hvorimod Storbritannien og Frankrigs holdning var at en genforening ville forstyrre ”ligevægten i Europa”. Sovjetunionen mente at en genforening kunne finde sted, men at det genforenede Tyskland ikke skulle være medlem af NATO og dermed ikke vælge ”side”. Men USSR blev i sidste ende overtalt til at anerkende et genforenet Tyskland som var medlem af NATO, bl.a. takket være en stor indsats fra Kohl og den daværende amerikanske præsident George Bush(den første). Kohl udarbejde bl.a. sin 10-punkts plan som skulle stoppe ”Tyskland og Europas deling”, hvor det genforenede Tyskland skulle opbygges med grundlag i Vesttysklands forpligtigelser overfor NATO og EU. (fra artiklen ”Meisterstück”, udgivet i Jyllandspostens tillæg ”Muren og Miraklet” udgivet den 15. august 2009)
Det genforenede Tyskland var altså en del af NATO og blev langt hen af vejen skabt af den vesttyske kansler, med udgangspunkt i Vesttyskland politiske situation. Sammen med det østtyske folks ønske om at blive en del af Vesttyskland, virker det derfor oplagt at betegne det som en indlemmelse, hvor den vestlige ideologi og kultur spreder sig til Østtyskland.
Tyskland efter 1945: Muren skulle stoppe flygtningen fra Øst til Vest
Hvorfor blev Berlinmuren opført og hvordan?
Berlinmuren, der blev opført d. 13. august 1961, blev opført af flere grunde. For at forstå sammenhængen, må man forstå baggrunden.
Ved Potsdam-aftalen i august 1945 blev det aftalt, Tyskland skulle deles i fire. De fire dele blev fordelt ud til USA, England, Sovjetunionen og Frankrig, der hver især skulle kontrollere deres del (Postdamaftalen). Sovjetunionen havde fået ”tildelt” DDR, og havde bestemt, at DDR skulle betale krigsskadeserstatninger til Sovjet.
I DDR blev der dyrket afgrøder, mens man i Vesten havde industri som skibsværfter og stålvalseværker.
Derudover var der overgang fra en kapitalistisk økonomi til en statssocialistisk økonomi (planøkonomi).
Al dette var med til DDR i flere år havde haft nedgang i økonomien, dette medførte lavere levevilkår. Dette gjorde, at mange (specielt unge og veluddannede) valgte at flygte til Vesttyskland for at bosætte sig. (http://www.leksikon.org/art.php?n=291) Fra 1949 til 1959 var 2,2 millioner, der flygtede fra DDR. Dette tal steg forsat i de følgende år. Det var et problem, da man i DDR havde betalt de unges uddannelse og derfor mistede pengene, når de flygtede. DDR fik derfor ikke noget ud af de investerede penge i uddannelsessystemet. (http://www.1960erne.dk/veberlinmuren.php)
Berlinmuren, der blev opført d. 13. august 1961, blev opført af flere grunde. For at forstå sammenhængen, må man forstå baggrunden.
Ved Potsdam-aftalen i august 1945 blev det aftalt, Tyskland skulle deles i fire. De fire dele blev fordelt ud til USA, England, Sovjetunionen og Frankrig, der hver især skulle kontrollere deres del (Postdamaftalen). Sovjetunionen havde fået ”tildelt” DDR, og havde bestemt, at DDR skulle betale krigsskadeserstatninger til Sovjet.
I DDR blev der dyrket afgrøder, mens man i Vesten havde industri som skibsværfter og stålvalseværker.
Derudover var der overgang fra en kapitalistisk økonomi til en statssocialistisk økonomi (planøkonomi).
Al dette var med til DDR i flere år havde haft nedgang i økonomien, dette medførte lavere levevilkår. Dette gjorde, at mange (specielt unge og veluddannede) valgte at flygte til Vesttyskland for at bosætte sig. (http://www.leksikon.org/art.php?n=291) Fra 1949 til 1959 var 2,2 millioner, der flygtede fra DDR. Dette tal steg forsat i de følgende år. Det var et problem, da man i DDR havde betalt de unges uddannelse og derfor mistede pengene, når de flygtede. DDR fik derfor ikke noget ud af de investerede penge i uddannelsessystemet. (http://www.1960erne.dk/veberlinmuren.php)
Tyskland efter 1945: Demokrati førte til diktatur, hvordan undgår vi det?
- Hvilket syn fik man på hhv. demokrati og diktatur i disse år i både Østtyskland og Vesttyskland?
Nedenstående besvarelser er besvaret på baggrund af side 11 og 99 i Fra Stalinisme til Demokrati af Søren Riishøj.
I vesttyskland, fik man en idé om at demokratiet, kunne slå fejl, og borgeren derfor havde en hvis pligt til at stemme efter en overbevisning om hvad der ville være til samfundets bedste og ikke altid falde for den karismatiske politiker. De mente derimod ikke at diktatur var den rigtige løsning, dog viste de allierede visse diktatoriske træk, i de første efterkrigsår indtil de følte at Vesttyskland var klar til at stå på egne ben. I Østtyskland mente man at kommunisterne havde reddet dem fra Hitler og derfor var det den rigtige løsning, senere opdagede nogle af borgerne i Østtyskland nogle udemokratiske træk i DDR og prøvede derfor at flygte (http://www.h-net.org/reviews/showrev.php?id=7461). Det var derfor et stort dilemma hvad der ville være det mest hensigtsmæssige for den tyske fremtid.
- Var “demokratiet” i DDR kun en facade for at fremstå bedre internationalt?
Selve tanken om at vise sin demokratiske side var ikke nødvendigvis for at fremstå bedre politisk men blev muligvis bare brugt som en slagkraftig idé til hvorfor man skulle overgå til det sovjetiske styre, hvor alle var lige og ingen sultede. Derfor forsøgte man at få DDR til at fremstå demokratisk, da det var den nemmeste del af sovjet at få opmærksomhed på og derigennem promovere kommunismen.
torsdag den 14. oktober 2010
Sharialovgivningen og Menneskerettighederne Cille, Azada og Thomas.
Analyse
Sharilovgivningen og menneskerettighederne
I ”Klassisk & Moderne Islam” under kapitel 5 Lov og ret 1. Sharia og retsskolerne bliver sharialoven beskrevet. Loven handler om hvordan Allah har sagt at livet skal leves og den fungerer som overordnet lov for muslimske lande der ikke er sekulariserede. Der findes fire store retsskoler som alle er accepterede at leve efter men ikke at blande. Så derfor mener kritikere at ”Dermed blokeres del for nytænkning ved, at traditionen gentager sig selv”. Systemet udvikles ikke og er altså fastlåst.
Menneskerettighederne er en overordnet samling af basale rettigheder for mennesket. Alle lande der underskriver denne må ikke med deres nationale lov stride imod denne vedtagelse. Menneskerettighederne er derfor hævet over nationale love i stil med Sharialovgivningen. Forskellen på disse to er dog at Sharialovgivningen udgår fra religion og profeters fortolkninger og foreskriver retningsregler for hvordan mennesker skal leve i alle livets fase – altså en slags guidebog. Menneskerettighederne derimod er udsprunget af vestlige idealer uden særlig præg af religion og beskriver retningssnore for menneskers rettigheder og etik.
Diskursanalyse af menneskerettighederne og Cairo-erklæringen
Ved at se på sproget i menneskerettighederne og Cairo-erklæringen, som er udsprunget fra Sharialovgivningen, kan man også se hvordan de afviger fra hinanden. I menneskerettighederne går ordene: Right, everyone, protection, entitled, equal, freedom, social, law og education igen som nogle af de ord der bliver nævnt flest gange. De udtrykker meget godt idealforestillingen om hvert individs rettigheder, med frihed, undervisning og beskyttelse. Noget af vejen er Cairo-erklæringen enig: Right, human, society, entitled, everyone, religion, family, education, shariah og prohibeted er de ord der nævnes mest. Her er rettigheder som uddannelse i fokus men samtidig nævnes de i forbindelse med ”forbudt” og ”shariah” som i den grad sætter begrænsninger. Deri ligger diskursen, denne Shariahlovgivning som skal være forbilledet for alle love i muslimske lande der ikke er sekulariserede er alment gældende og Cairo-erklæringen er dermed et eksempel herpå. Cairo-erklæringen udtrykker rettigheder og ønsket herom men lige så meget restrektioner for hvad man ikke må.
NB! Der er en hel del mangler til dette udkast – både noget der skal tilføjes, og noget, der ikke giver mening i det nuværende produkt, som skal redigeres
Sharilovgivningen og menneskerettighederne
I ”Klassisk & Moderne Islam” under kapitel 5 Lov og ret 1. Sharia og retsskolerne bliver sharialoven beskrevet. Loven handler om hvordan Allah har sagt at livet skal leves og den fungerer som overordnet lov for muslimske lande der ikke er sekulariserede. Der findes fire store retsskoler som alle er accepterede at leve efter men ikke at blande. Så derfor mener kritikere at ”Dermed blokeres del for nytænkning ved, at traditionen gentager sig selv”. Systemet udvikles ikke og er altså fastlåst.
Menneskerettighederne er en overordnet samling af basale rettigheder for mennesket. Alle lande der underskriver denne må ikke med deres nationale lov stride imod denne vedtagelse. Menneskerettighederne er derfor hævet over nationale love i stil med Sharialovgivningen. Forskellen på disse to er dog at Sharialovgivningen udgår fra religion og profeters fortolkninger og foreskriver retningsregler for hvordan mennesker skal leve i alle livets fase – altså en slags guidebog. Menneskerettighederne derimod er udsprunget af vestlige idealer uden særlig præg af religion og beskriver retningssnore for menneskers rettigheder og etik.
Diskursanalyse af menneskerettighederne og Cairo-erklæringen
Ved at se på sproget i menneskerettighederne og Cairo-erklæringen, som er udsprunget fra Sharialovgivningen, kan man også se hvordan de afviger fra hinanden. I menneskerettighederne går ordene: Right, everyone, protection, entitled, equal, freedom, social, law og education igen som nogle af de ord der bliver nævnt flest gange. De udtrykker meget godt idealforestillingen om hvert individs rettigheder, med frihed, undervisning og beskyttelse. Noget af vejen er Cairo-erklæringen enig: Right, human, society, entitled, everyone, religion, family, education, shariah og prohibeted er de ord der nævnes mest. Her er rettigheder som uddannelse i fokus men samtidig nævnes de i forbindelse med ”forbudt” og ”shariah” som i den grad sætter begrænsninger. Deri ligger diskursen, denne Shariahlovgivning som skal være forbilledet for alle love i muslimske lande der ikke er sekulariserede er alment gældende og Cairo-erklæringen er dermed et eksempel herpå. Cairo-erklæringen udtrykker rettigheder og ønsket herom men lige så meget restrektioner for hvad man ikke må.
NB! Der er en hel del mangler til dette udkast – både noget der skal tilføjes, og noget, der ikke giver mening i det nuværende produkt, som skal redigeres
Bøyesen, Thomsen og Lange
Dødsstraf er en ond og barbarisk måde at så ihjel på.
Skal man kunne tages en anden persons liv, fordi denne har gjort uret? Når en person er blevet dømt til døden, skal personen igennem en længerevarende, nærmest totur artig, periode sidde indespærret på dødsgangen. Efter personen har siddet og lidt, nogle gange op til flere år, skal personen henrettes. Henrettelsen kan ske på fem forskellige måder:
· Dødssprøjte – der gives en dødelige indsprøjtning mens personen er ved bevisthed.
· Elektrisk stol – en person placeres og spændes fast i en stol, hvor efter en elektriskstrøm sendes igennem person og på den måde dræber ham
· Gaskammer – en person lukkes inde i et kammer og bliver gasset.
· Hængning – en person står på en lem med et reb om halsen, lemme falder ned og personen hænges.
· Skydning – et hold soldater stiller op, for at skyde på den dødsdømte på samme tid.
Ved de første tre metoder oplever den dødsdømte en langsom, pinefuld og grusom død. I de sidste to dør personen med det samme, der er det ventetiden, der er ulidelig.
Dødsstraf strider imod menneskerettighederne, og det kan man ud fra nogle citater:” Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.”(menneskerettighederne: artikel 3) – ved dette citat ser man, at det strider imod dødsstraf, fordi at man har ikke ret til liv hvis de bliver udsat for dødsstraf, og der er ikke frihed når de bliver tilbageholdt og senere slået ihjel. Til sidst er den personlige sikkerhed, denne overholdes kun i form af fair retssag.
Et andet tydeligt eksempel kan være:” Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.”(menneskerettighederne: artikel 5). Ifølge ovenstående vedrørende dødsstraf, behandles de dømte på en grusom og umenneskelig måde, da de skal se døden i øjnene.
I forhold til den amerikanske forfatning
onsdag den 13. oktober 2010
Cille, Thomas, Azada og Arda: Sharialovgivning og menneskerettigheder
PROBLEMSTILLINGER:
- Hvorledes forholder Sharialovgivningen og menneskerettighederne sig til hinanden samt hvordan er disse implementeret i hver deres udøvende samfund?
- Hvad er Sharialovgivningen opstået på baggrund af, og hvilken betydning har dette for de forskellige fortolkningsmuligheder af denne lovgivning?
- Hvordan afspejler Cairo-erklæringen og menneskerettighederne hver deres ophavssituation?
Oversigt over teori og metoder
Diskursanalyse: Sharialovgivningen, ud fra sproget kigger man på dette samfunds klassifikationer og holdninger
Religionssociologisk analyse: religiøse fællesskaber organisering og placering i samfundet og religiøse personers livssyn og holdninger, tekstens logik og klassifikation af verden,
Kildekritik
Kvalitativ metode
Komparativ metode, modsætningspar: islam-vesten, muslimsk samfund-sekularisering
Teori: religionsbegreber
- Idealer
- Etik
- Sekularisering
- Socialkonstruktivisme
- Hvorledes forholder Sharialovgivningen og menneskerettighederne sig til hinanden samt hvordan er disse implementeret i hver deres udøvende samfund?
- Hvad er Sharialovgivningen opstået på baggrund af, og hvilken betydning har dette for de forskellige fortolkningsmuligheder af denne lovgivning?
- Hvordan afspejler Cairo-erklæringen og menneskerettighederne hver deres ophavssituation?
Oversigt over teori og metoder
Diskursanalyse: Sharialovgivningen, ud fra sproget kigger man på dette samfunds klassifikationer og holdninger
Religionssociologisk analyse: religiøse fællesskaber organisering og placering i samfundet og religiøse personers livssyn og holdninger, tekstens logik og klassifikation af verden,
Kildekritik
Kvalitativ metode
Komparativ metode, modsætningspar: islam-vesten, muslimsk samfund-sekularisering
Teori: religionsbegreber
- Idealer
- Etik
- Sekularisering
- Socialkonstruktivisme
Rasmus, Palle og Tobias: Terror, krigskonventioner og etikken heri
Problemstilling:
Hvordan afspejler krigskonventionerne den generelle etik som vi idealiserer i vores samfund i dag, og hvorfor / hvordan står terrorismen i kontrast hertil?
· Hvad bygger denne ideelle etik på?
· Hvorfor kan terrorisme ekskluderes fra krigskonventionerne?
· Hvordan kan terroristerne legalisere deres handlinger etisk?
Metode og Teori:
I historie anvendes kilder til at give et billede af den givne situation man ønsker at undersøge. Hertil anvendes kildekritik hvor man derefter, ved at tage højde for ophavssituation, tendens osv. kommer frem til en fortolkning af den historiske virkelighed.
I vores situation er dette ikke primært i fokus da vi beskæftiger os med relativt nyt tekstmateriale. Derfor beskriver vi kort kilden efter kildekritisk analyse, men fokuserer overvejende på en diskursanalyse af tekstmaterialet.
Diskursanalysen består i at undersøge tektsmaterialet nøje og derud fra undersøge de begvedliggende forhold som har indvirkning på hvordan tekstmaterialet er udformet.
Vi tager udgangspunkt i etikteori, idet vi holder den etik fra konventionerne, vi har fundet frem til gennem diskursanalysen op mod den generelle etik teori. Dette vil give os et billede af den etik som den vestlige verden idealiserer, og det vil nu give os mulighed for at se en ændring i etikken, da krigskonventionerne er en forholdsvis ny ting.
Når vi ser på hvordan terrorister står i kontrast til denne ideelle etik, vil vi sammenligne forholdende mellem en uniformeret soldat og en ”terrorist”. Altså bruger vi her den komparative metode.
Vi vil ligeledes gennem etik teori og (en tekst der fortæller noget om jihad) se på hvordan teoristerne ud fra deres opfattelse af etik er i stand til at legalisere deres terroraktioner.
Bøyesen, Thomsen og Lange
Problemformulering:
Hvordan forholder og begrunder henholdsvis de kristne fundamentalister, staten og menneskerettighedserklæringerne sig etisk til dødsstraf i USA?
Strider dødsstraf imod menneskerettighederne og forfatningen?
Hvilken indstilling har Kristne fundamentalister til dødsstraf?
Hvilke etiske modeller taler for og imod dødsstraf?
Metode afsnit:
Historisk kildekritik:
I kildekritikken undersøges om en kilde er et levn eller en beretning, altså hvorvidt det er en første- eller andenhånds kilde. Endvidere undersøges kildens ophavssituation, det vil sige hvad var baggrunden for at skrive kilden.
Vi vil undersøge, hvad der dannede baggrund for menneskerettighederne, for på den måde at have et udgangspunkt, til når vi diskutere om hvorvidt USA krænker menneskerettighederne.
Komparative metode:
Den komparative metode benyttes til at sammenligne to eller fleres gruppers syn på et emne. Når dette gøres ser man, hvad der er fælles, og hvad der er modstridende.
I vores opgave benytter vi den for, at sammenligne kristne fundamentalisters holdning til dødsstraf med menneskerettighedernes syn på dødsstraf. Dette gør vi for til sidst at kunne diskutere evt. modstridende holdninger og meninger til dødsstraf.
Diskursanalyse:
Menneskerettighederne/Amerikanske uafhængighed
Indholds- og begrebsanalyse:
Denne metode bruger man, når man vil betone og forklare en kilde og dens centrale ideer og begreber. I metoden finder man kildens overordnet indhold, tema, centrale formuleringer, symbolske ord og til sidst hvilket syn kilden har(AT-håndbogen, 2010,71-73)
I gruppen har vi valgt at bruge metoden til teksten?????????????
Religionssociologisk metode:
Til denne metode skal der undersøges eks. de religiøse fællesskabers placering i samfundet eller religiøse personers holdninger.
Vi vil bruge den religionssociologiske metode til at belyse de kristne fundamentalisters holdning til dødsstraf.
Lasse, Mick, Rasmus L. og Sigurd: Teori, metode og problemstillinger
Historisk metode:
Ud fra den historiske metode, arbejder man ud fra et empirisk grundlag, og altså derfra ud fra empiri (viden). Ud fra det empiriske grundlag kan man forklare de historiske sammenhænge, som er relevante, og for at finde forklaringen skal man i historie arbejde frem mod en fortolkning, der skildrer den historiske virkelighed. I historie udgør kilderne, som vi hovedsageligt arbejder med, empirien, som er det man som historiker fortolker og bruger til videre brug og udvikling. I historien arbejder man primært med kildekritiske vurderinger, som bearbejdes ved hjælp af analyse. Indenfor historie, arbejder man med to typer forskellige kilder, som kaldes levn og beretninger. Kildekritikken fokuserede oprindeligt (positivismen/historismen) på at fastlægge en kildes værdi.
Derfor var det nødvendigt at være bevidst om hvorvidt man benyttede levns- eller beretningsslutning. Man kan sige, at alle beretninger er levn da levnet kan berette, men det er ikke alle levn der er beretninger, men ud fra levnet kan man konstruere en beretning. Man kan her tilføje, at der både kan fremkomme primær-kilder og sekundær-kilder til brug af analyse, og her er det vigtigt af vide, at den primære kilde ligger tættest på begivenheden. Derudover kan det også tilføjes, at man også kan komme ud for 1. håndskilder og 2. håndskilder, og 1. håndskilder beror på kilder hvor afsenderen selv har oplevet begivenheden, og 2. håndskilder beror på genfortællinger/overleveringer.
Problemformulering:
Hvordan ser det muslimske rereligionssamfund og det amerikanske religionssamfund forskelligt på FN’s krigskonventioner, og i hvilket omfang respekteres disse?
Problemstillinger:
1. hvordan forholder/forholdte henholdsvis den kristne (vestlige) og den muslimske verden sig til angrebet d. 11 september?
2. hvilke etiske begrundelser havde terrorristerne til deres angreb og kan de forsvares? (hvis de havde etiske begrundelser?)
3. kan amerikanernes bombning af Afghanistan begrundes etisk, med baggrund i d. 11 september?
Gruppe: sigurd, rasmus, lasse og Mick emne: krigskonventioner, religiøs terror og etik
Ud fra den historiske metode, arbejder man ud fra et empirisk grundlag, og altså derfra ud fra empiri (viden). Ud fra det empiriske grundlag kan man forklare de historiske sammenhænge, som er relevante, og for at finde forklaringen skal man i historie arbejde frem mod en fortolkning, der skildrer den historiske virkelighed. I historie udgør kilderne, som vi hovedsageligt arbejder med, empirien, som er det man som historiker fortolker og bruger til videre brug og udvikling. I historien arbejder man primært med kildekritiske vurderinger, som bearbejdes ved hjælp af analyse. Indenfor historie, arbejder man med to typer forskellige kilder, som kaldes levn og beretninger. Kildekritikken fokuserede oprindeligt (positivismen/historismen) på at fastlægge en kildes værdi.
Derfor var det nødvendigt at være bevidst om hvorvidt man benyttede levns- eller beretningsslutning. Man kan sige, at alle beretninger er levn da levnet kan berette, men det er ikke alle levn der er beretninger, men ud fra levnet kan man konstruere en beretning. Man kan her tilføje, at der både kan fremkomme primær-kilder og sekundær-kilder til brug af analyse, og her er det vigtigt af vide, at den primære kilde ligger tættest på begivenheden. Derudover kan det også tilføjes, at man også kan komme ud for 1. håndskilder og 2. håndskilder, og 1. håndskilder beror på kilder hvor afsenderen selv har oplevet begivenheden, og 2. håndskilder beror på genfortællinger/overleveringer.
Problemformulering:
Hvordan ser det muslimske rereligionssamfund og det amerikanske religionssamfund forskelligt på FN’s krigskonventioner, og i hvilket omfang respekteres disse?
Problemstillinger:
1. hvordan forholder/forholdte henholdsvis den kristne (vestlige) og den muslimske verden sig til angrebet d. 11 september?
2. hvilke etiske begrundelser havde terrorristerne til deres angreb og kan de forsvares? (hvis de havde etiske begrundelser?)
3. kan amerikanernes bombning af Afghanistan begrundes etisk, med baggrund i d. 11 september?
Gruppe: sigurd, rasmus, lasse og Mick emne: krigskonventioner, religiøs terror og etik
Sara, Sophie og Morten: Teori, metode og problemstillinger
Metode og teori
Vi har i historie valgt at bruge den kildekritiske metode. I den kildekritiske metode belyser man forskellige aspekter af en historisk kilde. Man tager primært udgangspunkt i kildens afsender, modtager og tendens. Ved at undersøge kildens tendens finder man frem til i hvilken retning afsenderen prøver at påvirke læseren, herunder hvilken side af fx en krig vi er på. Herefter vil man typisk se på om kilden er primær eller sekundær. En primær kilde, er det første nedskrevet efter en historisk begivenhed, altså det tætteste man kommer på den givne situation. Det behøver nødvendigvis ikke at være et førstehåndsvidne, der har nedskrevet den primære kilde. Et førstehåndsvidne kan berette sin oplevelse til at andet vidne et såkaldt andethåndsvidne og dette kan herefter nedskrive den. Dette er således også en primær kilde da det igen er det tætteste vi kommer på begivenheden. En sekundær kilde, er en kilde der tager udgangspunkt i en primær kilde. Dette kan let undersøges hvis det er steder i kilden der er skrevet meget tekstnært med lignende kilder. Herunder kan man muligvis finde frem til den primære kilde, eller hvis denne er afgået ved døden, er denne sekundære kilde blevet til en primær kilde. På baggrund af den kildekritiske metode kan man også tage udgangspunkt i om kilden er en beretning eller et levn. Et levn er noget konkret man kan føle på, altså en knogle, pilespids eller lignende. En beretning er en kilde der kan fortælle om et historisk forløb, altså beretter om hvordan tingene hænger sammen. Dette kan være en email, historisk dokument eller lignende. Alle beretninger er også levn men de kommer med hver deres bud på en slutning, herunder levnslutningen og beretningsslutningen. Efter at have belyst dette kan det være interessant at vurderer kildens værdi, hvor troværdig er den, og er den troværdig nok til det jeg skal bruge den til? Når man har fastslået dette vurderer man om den kan bruges eller ej, eller om der er bedre alternativer. Til sidst er det vigtigt at undersøge hvilken ophavssituation teksten er blevet til i. Hvilken historisk tid og i hvilken kontekst er den blevet til i, og på hvilken måde kan den fortælle og noget om kilden, altså man får en bedre indgangsvinkel til den.
På baggrund af den historiske vinkel kan det være interessant at belyse den selvsamme problemstilling med at religiøst syn. I religion kan man belyse problemstillinger med flere forskellige metoder, da religion er lidt en blanding af forskellige metoder fra andre fagområder. Helt særligt for religion ser man på en problemstilling fra flere vinkler. Først prøver man at belyse denne med en ekstern synsvinkel og herefter prøver man at se den selvsamme fra en intern deltagersynsvinkel. Dette kan give en ide om at begivenheder kan have forskellig betydning afhængig af hvilken synsvinkel den er set i. Dette kan også begrundes i en af religionens hovedområder – etikken. Her kan vi have fokus på individet, samfundet eller noget helt tredje. Når man arbejder med en kilde forsøger man at fremhæve og forklarer kildens centrale begreber og forsøger at knytte dette til faglige termer. Herunder er det vigtigt at belyse kildens indhold og temaer. På denne måde kan man få en ide om hvordan denne type af befolkningsgrupper ser på visse problemstillinger. Det er også vigtigt at belyse dybere begreber, religiøse symboler og skjulte budskaber. Derefter kan man undersøge tekstens synsvinkel herunder menneske eller gudssynet. Når man kender til religionens begreber og grundværdier kan man se den historiske udvikling i sammenhæng med denne og evt. begrunde den. Religion kan også i visse tilfælde afspejles i politik.
Menneskerettighederne
Spørgsmål.
1.Hvordan forholder de kristne fundamentalister sig til menneskerettighederne/dødsstraf?
2. Opfylder USA selv de menneskerettigheder de var med til at skrive?
3.Hvordan ser menneskerettighederne på dødsstraffen?
4. Hvilket menneskesyn har de kristne fundamentalister?
5. Fakta:
Raceforskel på dødsgangen
Kønsforskel på dødsgangen
Hvor religiøs er man i de stater der er dødsstraf- kan det begrundes i biblen
Problemformulering
Hvordan har den religiøse betoning i amerikansk indenrigspolitik en indvirkning på menneskerettighedernes udformning, og hvilket syn har denne på dødsstraf?
Vi har i historie valgt at bruge den kildekritiske metode. I den kildekritiske metode belyser man forskellige aspekter af en historisk kilde. Man tager primært udgangspunkt i kildens afsender, modtager og tendens. Ved at undersøge kildens tendens finder man frem til i hvilken retning afsenderen prøver at påvirke læseren, herunder hvilken side af fx en krig vi er på. Herefter vil man typisk se på om kilden er primær eller sekundær. En primær kilde, er det første nedskrevet efter en historisk begivenhed, altså det tætteste man kommer på den givne situation. Det behøver nødvendigvis ikke at være et førstehåndsvidne, der har nedskrevet den primære kilde. Et førstehåndsvidne kan berette sin oplevelse til at andet vidne et såkaldt andethåndsvidne og dette kan herefter nedskrive den. Dette er således også en primær kilde da det igen er det tætteste vi kommer på begivenheden. En sekundær kilde, er en kilde der tager udgangspunkt i en primær kilde. Dette kan let undersøges hvis det er steder i kilden der er skrevet meget tekstnært med lignende kilder. Herunder kan man muligvis finde frem til den primære kilde, eller hvis denne er afgået ved døden, er denne sekundære kilde blevet til en primær kilde. På baggrund af den kildekritiske metode kan man også tage udgangspunkt i om kilden er en beretning eller et levn. Et levn er noget konkret man kan føle på, altså en knogle, pilespids eller lignende. En beretning er en kilde der kan fortælle om et historisk forløb, altså beretter om hvordan tingene hænger sammen. Dette kan være en email, historisk dokument eller lignende. Alle beretninger er også levn men de kommer med hver deres bud på en slutning, herunder levnslutningen og beretningsslutningen. Efter at have belyst dette kan det være interessant at vurderer kildens værdi, hvor troværdig er den, og er den troværdig nok til det jeg skal bruge den til? Når man har fastslået dette vurderer man om den kan bruges eller ej, eller om der er bedre alternativer. Til sidst er det vigtigt at undersøge hvilken ophavssituation teksten er blevet til i. Hvilken historisk tid og i hvilken kontekst er den blevet til i, og på hvilken måde kan den fortælle og noget om kilden, altså man får en bedre indgangsvinkel til den.
På baggrund af den historiske vinkel kan det være interessant at belyse den selvsamme problemstilling med at religiøst syn. I religion kan man belyse problemstillinger med flere forskellige metoder, da religion er lidt en blanding af forskellige metoder fra andre fagområder. Helt særligt for religion ser man på en problemstilling fra flere vinkler. Først prøver man at belyse denne med en ekstern synsvinkel og herefter prøver man at se den selvsamme fra en intern deltagersynsvinkel. Dette kan give en ide om at begivenheder kan have forskellig betydning afhængig af hvilken synsvinkel den er set i. Dette kan også begrundes i en af religionens hovedområder – etikken. Her kan vi have fokus på individet, samfundet eller noget helt tredje. Når man arbejder med en kilde forsøger man at fremhæve og forklarer kildens centrale begreber og forsøger at knytte dette til faglige termer. Herunder er det vigtigt at belyse kildens indhold og temaer. På denne måde kan man få en ide om hvordan denne type af befolkningsgrupper ser på visse problemstillinger. Det er også vigtigt at belyse dybere begreber, religiøse symboler og skjulte budskaber. Derefter kan man undersøge tekstens synsvinkel herunder menneske eller gudssynet. Når man kender til religionens begreber og grundværdier kan man se den historiske udvikling i sammenhæng med denne og evt. begrunde den. Religion kan også i visse tilfælde afspejles i politik.
Menneskerettighederne
Spørgsmål.
1.Hvordan forholder de kristne fundamentalister sig til menneskerettighederne/dødsstraf?
2. Opfylder USA selv de menneskerettigheder de var med til at skrive?
3.Hvordan ser menneskerettighederne på dødsstraffen?
4. Hvilket menneskesyn har de kristne fundamentalister?
5. Fakta:
Raceforskel på dødsgangen
Kønsforskel på dødsgangen
Hvor religiøs er man i de stater der er dødsstraf- kan det begrundes i biblen
Problemformulering
Hvordan har den religiøse betoning i amerikansk indenrigspolitik en indvirkning på menneskerettighedernes udformning, og hvilket syn har denne på dødsstraf?
Formelle krav til problemformuleringer
1) Det skal kunne besvares
- altså ikke et spørgsmål som "Var Hitler en folkeforfører eller en tyran?", da han jo nok var begge dele!
- og ikke blot med ja, nej, måske!
2)Spørgsmålene skal være klare og præcise.
Desuden skal anvendte begreber være klart definerede.
3)Problemstillingen skal være åben
4)Svaret skal være brugbart
(måske et højt krav i gymnasiet, men en god rettesnor)
Hentet fra Knut Kjeldstadli : Fortiden er ikke hvad den har været
- altså ikke et spørgsmål som "Var Hitler en folkeforfører eller en tyran?", da han jo nok var begge dele!
- og ikke blot med ja, nej, måske!
2)Spørgsmålene skal være klare og præcise.
Desuden skal anvendte begreber være klart definerede.
3)Problemstillingen skal være åben
4)Svaret skal være brugbart
(måske et højt krav i gymnasiet, men en god rettesnor)
Hentet fra Knut Kjeldstadli : Fortiden er ikke hvad den har været
mandag den 11. oktober 2010
Krigskonventioner, religiøs terrorisme og etik
Fra ca. 1850-1945 blev krigens væsen og menneskehedens syn på krig grundlæggende forandret. Maskingeværer, kampvogne, fly, ubåde, krigsgasser og atomvåben øgede ikke blot drabstallene, men inddrog også civilbefolkningerne i en grad aldrig set før. Dette betød at magthaverne opgave Machiavellis grundtanke: "Målet helliger midlet".
Genevekonventionerne har over flere omgange forsøgt at udstikke rammer, der skal begrænse krigens omfang og ødelæggelser, samtidig med at krigen i nogle tilfælde trods alt stadig kunne være nødvendig. Dette har medført forbud mod bestemt våbentyper, angreb mod civile, forbud mod "unødvendig" ødelæggelse af naturen, samt omfattende regler for behandling af krigsfanger.
Sidstnævnte kun hvis modstanderen er en lovlig kombatant - hvilket terroristerne ikke betragtes som.
Jeres opgave bliver at opstille og besvare en problemstilling omhandlende det etiske aspekt af krigskonventionerne og religiøs terrorisme.
God arbejdslyst!
Mvh. Pascale og Martin
Genevekonventionerne har over flere omgange forsøgt at udstikke rammer, der skal begrænse krigens omfang og ødelæggelser, samtidig med at krigen i nogle tilfælde trods alt stadig kunne være nødvendig. Dette har medført forbud mod bestemt våbentyper, angreb mod civile, forbud mod "unødvendig" ødelæggelse af naturen, samt omfattende regler for behandling af krigsfanger.
Sidstnævnte kun hvis modstanderen er en lovlig kombatant - hvilket terroristerne ikke betragtes som.
Jeres opgave bliver at opstille og besvare en problemstilling omhandlende det etiske aspekt af krigskonventionerne og religiøs terrorisme.
God arbejdslyst!
Mvh. Pascale og Martin
Menneskerettigheder, dødsstraf og religion i USA
Vedtagelsen af Trumandoktrinen var startskuddet til den omfattende amerikanisering verden har oplevet de sidste 60 år. USA har siddet i det internationale førersæde hvad angår politik, økonomi og kultur. FN og menneskerettighederne var amerikansk projekt og har kendetegnet og formet det internationale samarbejde siden anden verdenskrig.
Men USA's hævdelse af frihedsidealerne har på mange virket dobbeltmoralsk og hult, når landet samtidigt selv kæmper med verserende sager vedrørende overtrædelser af selvsamme menneskerettigheder. Ligeledes fremstår dødsstraf, racisme og den udbredte kristne fundamentalisme kun lidt foreneligt med menneskerettighederne.
jeres opgave bliver at opstille og besvare en problemstilling omhandlende krydsfeltet mellem menneskerettigheder, kristen fundamentalisme og dødsstraf i USA.
God arbejdslyst!
Mvh. Pascale og Martin
Men USA's hævdelse af frihedsidealerne har på mange virket dobbeltmoralsk og hult, når landet samtidigt selv kæmper med verserende sager vedrørende overtrædelser af selvsamme menneskerettigheder. Ligeledes fremstår dødsstraf, racisme og den udbredte kristne fundamentalisme kun lidt foreneligt med menneskerettighederne.
jeres opgave bliver at opstille og besvare en problemstilling omhandlende krydsfeltet mellem menneskerettigheder, kristen fundamentalisme og dødsstraf i USA.
God arbejdslyst!
Mvh. Pascale og Martin
Sharialovgivning og menneskerettigheder
Sharialove og menneskerettigheder er to begreber, der ofte anvendes og behandles i medierne. både separat, men ofte også samtidigt - som et modsætningspar. Førstnævnte er de love, en muslim skal overholde for at komme til Allah, mens sidstnævnte siges at være universelle og umistelige rettigheder for ALLE mennesker.
Foruden at være henholdsvis love og rettigheder adskiller de sig ved deres kulturelle ophav: Sharia har et religiøst ophav, mens menneskerettighederne med deres udspring i oplysningstiden repræsenterer et vestligt tankesæt.
Jeres opgave bliver at opstille og besvare en problemstilling vedrørende forholdet mellem Sharia og menneskerettigheder.
God arbejdslyst
Mvh. Pascale og Martin
Foruden at være henholdsvis love og rettigheder adskiller de sig ved deres kulturelle ophav: Sharia har et religiøst ophav, mens menneskerettighederne med deres udspring i oplysningstiden repræsenterer et vestligt tankesæt.
Jeres opgave bliver at opstille og besvare en problemstilling vedrørende forholdet mellem Sharia og menneskerettigheder.
God arbejdslyst
Mvh. Pascale og Martin
Abonner på:
Opslag (Atom)