Historisk metode:
Ud fra den historiske metode, arbejder man ud fra et empirisk grundlag, og altså derfra ud fra empiri (viden). Ud fra det empiriske grundlag kan man forklare de historiske sammenhænge, som er relevante, og for at finde forklaringen skal man i historie arbejde frem mod en fortolkning, der skildrer den historiske virkelighed. I historie udgør kilderne, som vi hovedsageligt arbejder med, empirien, som er det man som historiker fortolker og bruger til videre brug og udvikling. I historien arbejder man primært med kildekritiske vurderinger, som bearbejdes ved hjælp af analyse. Indenfor historie, arbejder man med to typer forskellige kilder, som kaldes levn og beretninger. Kildekritikken fokuserede oprindeligt (positivismen/historismen) på at fastlægge en kildes værdi.
Derfor var det nødvendigt at være bevidst om hvorvidt man benyttede levns- eller beretningsslutning. Man kan sige, at alle beretninger er levn da levnet kan berette, men det er ikke alle levn der er beretninger, men ud fra levnet kan man konstruere en beretning. Man kan her tilføje, at der både kan fremkomme primær-kilder og sekundær-kilder til brug af analyse, og her er det vigtigt af vide, at den primære kilde ligger tættest på begivenheden. Derudover kan det også tilføjes, at man også kan komme ud for 1. håndskilder og 2. håndskilder, og 1. håndskilder beror på kilder hvor afsenderen selv har oplevet begivenheden, og 2. håndskilder beror på genfortællinger/overleveringer.
Problemformulering:
Hvordan ser det muslimske rereligionssamfund og det amerikanske religionssamfund forskelligt på FN’s krigskonventioner, og i hvilket omfang respekteres disse?
Problemstillinger:
1. hvordan forholder/forholdte henholdsvis den kristne (vestlige) og den muslimske verden sig til angrebet d. 11 september?
2. hvilke etiske begrundelser havde terrorristerne til deres angreb og kan de forsvares? (hvis de havde etiske begrundelser?)
3. kan amerikanernes bombning af Afghanistan begrundes etisk, med baggrund i d. 11 september?
Gruppe: sigurd, rasmus, lasse og Mick emne: krigskonventioner, religiøs terror og etik
I har ikke skrevet hvad i selv bruger af metoder og analyser til jeres problemformulering. Det ville være en god ide at foretage nogle kildekritiske vurderinger, idet der er så meget fakta og konspirationsteorier om 11. september. i kunne også bruge den komparative metode, idet man kan sammenligne den vestlige verdens syn og den muslimske verdens syn på 11. september. man kunne også bruge den socialkonstruktivistiske metode, for at se hvorfor verden ser ud som den går i dag, med den vestlige del af verden og den muslimske del. i kunne på baggrund af dette også kigge på den egentlige grund til terrorangrebet den 11. septmber. udover dette kan man bruge argumentationsanalysen til at se, hvad argumentet for terrorangrebet var. denne analysemetode kan også bruges til at se på, om USA overhovedet kan tillade sig at gå i krig pga. terrorangrebet. det er fint nok det i har skrevet om den historiske del, men i mangler at skrive om religion. håber i kan bruge kommentaren :)
SvarSletJeg synes faktisk at 1. halvdel af jeres metode/teori afsnit fungerer godt. Alt sammen behøves ikke at være direkte koblet på hvad I har gjort, man må også godt præsentere de karakteristiske egenskaber ved faget. Anden halvdel fortaber sig dog i detaljerne - gem hellere disse termer til den konkrete anvendelse.
SvarSletDer mangler: Religion teori & metode, historiefaglig teori og inddragelse af videnskabsteoretiske overvejelser.
Vedr. problemformulering:
Spørgsmålet er om I skal udskifte religionssamfund ud med fundamentalister (Hvad siger du Pascale?)
Jeg synes desuden at krigskonventionerne er røget lige lovligt meget i baggrunden - de er trods alt den direkte forbindelse til AT-temaet menneskerettigheder.
Ellers synes jeg at der er et godt fokus og en god taksonomisk progression i jeres spørgsmål.
Hvis I beholder problemformuleringen som den ser ud nu, samt sp.1 vil I får svaret at begge disse samfund støtter konventionerne og at de begge stærkt fordømmer 11. sept., er det I "vil"? Husk muslimer er lige så forskellige som kristne humanister og kristne fundamentalister er forskellige...
SvarSletEr enig med MH vedrørende mangler og styrker I jeres teori og metodeafsnit, husk at hermeutikken er lige så meget en religionshistorisk (den stammer herfra!) samt religionssociologisk metode som historisk!
Jeg synes I skal koble etik og konventioner enten i et selvstændigt sp. el. må I omformulere sp. 2 og 3.
Ses i morgen:-) PA