Sara, Sophie og Morten: Teori, metode og problemstillinger

Metode og teori

Vi har i historie valgt at bruge den kildekritiske metode. I den kildekritiske metode belyser man forskellige aspekter af en historisk kilde. Man tager primært udgangspunkt i kildens afsender, modtager og tendens. Ved at undersøge kildens tendens finder man frem til i hvilken retning afsenderen prøver at påvirke læseren, herunder hvilken side af fx en krig vi er på. Herefter vil man typisk se på om kilden er primær eller sekundær. En primær kilde, er det første nedskrevet efter en historisk begivenhed, altså det tætteste man kommer på den givne situation. Det behøver nødvendigvis ikke at være et førstehåndsvidne, der har nedskrevet den primære kilde. Et førstehåndsvidne kan berette sin oplevelse til at andet vidne et såkaldt andethåndsvidne og dette kan herefter nedskrive den. Dette er således også en primær kilde da det igen er det tætteste vi kommer på begivenheden. En sekundær kilde, er en kilde der tager udgangspunkt i en primær kilde. Dette kan let undersøges hvis det er steder i kilden der er skrevet meget tekstnært med lignende kilder. Herunder kan man muligvis finde frem til den primære kilde, eller hvis denne er afgået ved døden, er denne sekundære kilde blevet til en primær kilde. På baggrund af den kildekritiske metode kan man også tage udgangspunkt i om kilden er en beretning eller et levn. Et levn er noget konkret man kan føle på, altså en knogle, pilespids eller lignende. En beretning er en kilde der kan fortælle om et historisk forløb, altså beretter om hvordan tingene hænger sammen. Dette kan være en email, historisk dokument eller lignende. Alle beretninger er også levn men de kommer med hver deres bud på en slutning, herunder levnslutningen og beretningsslutningen. Efter at have belyst dette kan det være interessant at vurderer kildens værdi, hvor troværdig er den, og er den troværdig nok til det jeg skal bruge den til? Når man har fastslået dette vurderer man om den kan bruges eller ej, eller om der er bedre alternativer. Til sidst er det vigtigt at undersøge hvilken ophavssituation teksten er blevet til i. Hvilken historisk tid og i hvilken kontekst er den blevet til i, og på hvilken måde kan den fortælle og noget om kilden, altså man får en bedre indgangsvinkel til den.
På baggrund af den historiske vinkel kan det være interessant at belyse den selvsamme problemstilling med at religiøst syn. I religion kan man belyse problemstillinger med flere forskellige metoder, da religion er lidt en blanding af forskellige metoder fra andre fagområder. Helt særligt for religion ser man på en problemstilling fra flere vinkler. Først prøver man at belyse denne med en ekstern synsvinkel og herefter prøver man at se den selvsamme fra en intern deltagersynsvinkel. Dette kan give en ide om at begivenheder kan have forskellig betydning afhængig af hvilken synsvinkel den er set i. Dette kan også begrundes i en af religionens hovedområder – etikken. Her kan vi have fokus på individet, samfundet eller noget helt tredje. Når man arbejder med en kilde forsøger man at fremhæve og forklarer kildens centrale begreber og forsøger at knytte dette til faglige termer. Herunder er det vigtigt at belyse kildens indhold og temaer. På denne måde kan man få en ide om hvordan denne type af befolkningsgrupper ser på visse problemstillinger. Det er også vigtigt at belyse dybere begreber, religiøse symboler og skjulte budskaber. Derefter kan man undersøge tekstens synsvinkel herunder menneske eller gudssynet. Når man kender til religionens begreber og grundværdier kan man se den historiske udvikling i sammenhæng med denne og evt. begrunde den. Religion kan også i visse tilfælde afspejles i politik.


Menneskerettighederne
Spørgsmål.
1.Hvordan forholder de kristne fundamentalister sig til menneskerettighederne/dødsstraf?
2. Opfylder USA selv de menneskerettigheder de var med til at skrive?
3.Hvordan ser menneskerettighederne på dødsstraffen?
4. Hvilket menneskesyn har de kristne fundamentalister?
5. Fakta:
Raceforskel på dødsgangen
Kønsforskel på dødsgangen
Hvor religiøs er man i de stater der er dødsstraf- kan det begrundes i biblen

Problemformulering
Hvordan har den religiøse betoning i amerikansk indenrigspolitik en indvirkning på menneskerettighedernes udformning, og hvilket syn har denne på dødsstraf?

Menneskerettigheder, dødsstraf og religion i USA

Vedtagelsen af Trumandoktrinen var startskuddet til den omfattende amerikanisering verden har oplevet de sidste 60 år. USA har siddet i det internationale førersæde hvad angår politik, økonomi og kultur. FN og menneskerettighederne var amerikansk projekt og har kendetegnet og formet det internationale samarbejde siden anden verdenskrig.

Men USA's hævdelse af frihedsidealerne har på mange virket dobbeltmoralsk og hult, når landet samtidigt selv kæmper med verserende sager vedrørende overtrædelser af selvsamme menneskerettigheder. Ligeledes fremstår dødsstraf, racisme og den udbredte kristne fundamentalisme kun lidt foreneligt med menneskerettighederne.

jeres opgave bliver at opstille og besvare en problemstilling omhandlende krydsfeltet mellem menneskerettigheder, kristen fundamentalisme og dødsstraf i USA.

God arbejdslyst!
Mvh. Pascale og Martin