Metode og teori
Vi har i historie valgt at bruge den kildekritiske metode. I den kildekritiske metode belyser man forskellige aspekter af en historisk kilde. Man tager primært udgangspunkt i kildens afsender, modtager og tendens. Ved at undersøge kildens tendens finder man frem til i hvilken retning afsenderen prøver at påvirke læseren, herunder hvilken side af fx en krig vi er på. Herefter vil man typisk se på om kilden er primær eller sekundær. En primær kilde, er det første nedskrevet efter en historisk begivenhed, altså det tætteste man kommer på den givne situation. Det behøver nødvendigvis ikke at være et førstehåndsvidne, der har nedskrevet den primære kilde. Et førstehåndsvidne kan berette sin oplevelse til at andet vidne et såkaldt andethåndsvidne og dette kan herefter nedskrive den. Dette er således også en primær kilde da det igen er det tætteste vi kommer på begivenheden. En sekundær kilde, er en kilde der tager udgangspunkt i en primær kilde. Dette kan let undersøges hvis det er steder i kilden der er skrevet meget tekstnært med lignende kilder. Herunder kan man muligvis finde frem til den primære kilde, eller hvis denne er afgået ved døden, er denne sekundære kilde blevet til en primær kilde. På baggrund af den kildekritiske metode kan man også tage udgangspunkt i om kilden er en beretning eller et levn. Et levn er noget konkret man kan føle på, altså en knogle, pilespids eller lignende. En beretning er en kilde der kan fortælle om et historisk forløb, altså beretter om hvordan tingene hænger sammen. Dette kan være en email, historisk dokument eller lignende. Alle beretninger er også levn men de kommer med hver deres bud på en slutning, herunder levnslutningen og beretningsslutningen. Efter at have belyst dette kan det være interessant at vurderer kildens værdi, hvor troværdig er den, og er den troværdig nok til det jeg skal bruge den til? Når man har fastslået dette vurderer man om den kan bruges eller ej, eller om der er bedre alternativer. Til sidst er det vigtigt at undersøge hvilken ophavssituation teksten er blevet til i. Hvilken historisk tid og i hvilken kontekst er den blevet til i, og på hvilken måde kan den fortælle og noget om kilden, altså man får en bedre indgangsvinkel til den.
På baggrund af den historiske vinkel kan det være interessant at belyse den selvsamme problemstilling med at religiøst syn. I religion kan man belyse problemstillinger med flere forskellige metoder, da religion er lidt en blanding af forskellige metoder fra andre fagområder. Helt særligt for religion ser man på en problemstilling fra flere vinkler. Først prøver man at belyse denne med en ekstern synsvinkel og herefter prøver man at se den selvsamme fra en intern deltagersynsvinkel. Dette kan give en ide om at begivenheder kan have forskellig betydning afhængig af hvilken synsvinkel den er set i. Dette kan også begrundes i en af religionens hovedområder – etikken. Her kan vi have fokus på individet, samfundet eller noget helt tredje. Når man arbejder med en kilde forsøger man at fremhæve og forklarer kildens centrale begreber og forsøger at knytte dette til faglige termer. Herunder er det vigtigt at belyse kildens indhold og temaer. På denne måde kan man få en ide om hvordan denne type af befolkningsgrupper ser på visse problemstillinger. Det er også vigtigt at belyse dybere begreber, religiøse symboler og skjulte budskaber. Derefter kan man undersøge tekstens synsvinkel herunder menneske eller gudssynet. Når man kender til religionens begreber og grundværdier kan man se den historiske udvikling i sammenhæng med denne og evt. begrunde den. Religion kan også i visse tilfælde afspejles i politik.
Menneskerettighederne
Spørgsmål.
1.Hvordan forholder de kristne fundamentalister sig til menneskerettighederne/dødsstraf?
2. Opfylder USA selv de menneskerettigheder de var med til at skrive?
3.Hvordan ser menneskerettighederne på dødsstraffen?
4. Hvilket menneskesyn har de kristne fundamentalister?
5. Fakta:
Raceforskel på dødsgangen
Kønsforskel på dødsgangen
Hvor religiøs er man i de stater der er dødsstraf- kan det begrundes i biblen
Problemformulering
Hvordan har den religiøse betoning i amerikansk indenrigspolitik en indvirkning på menneskerettighedernes udformning, og hvilket syn har denne på dødsstraf?
Det er i har skrevet er alt for detaljeret. i skriver alt for meget, i stedet for at skrive om hvilke metoder i vil bruge. i har i mine også for mange problemstillinger. i kunne fx koble problemstilling 2 med problemstilling 3 sammen til fx: "Opfylder USA selv de menneskerettigheder de var med til at skrive, og hvordan er dennes syn på dødsstraffen?". i kunne bl.a. lave en argumentationsanalyse, for at se hvilke argumenter dem som var i mod dødsstraf havde, og hvilke argumenter dem som var for dødsstraf havde. man kunne også bruge den religionssociologiske metode til at se på religøse personers livssyn og holdninger, hvilket er åbenlyst når de er imod dødsstraf. man kunne også inddrage biblen, og hvad der står der om dødsstraf. (du skal elske din næste, og Gud er tilgivende). ellers er afsnittet med empiri godt, men måske lidt for detaljeret. håber at i kan bruge kommentaren :)
SvarSletJeg er helt på linje med Arda ift. jeres metodeafsnit. Som jeg sagde i timen, så vil ovenstående være godt som personlige noter som I kan bruge senere hen. Men i denne sammenhæng er det alt for detaljeret og ufokuseret. Vi har ikke brug for en præsentation af alle skridt i processen.
SvarSletDesuden forløber kildekritik ikke så punktvist og logisk fremadskridende og som I opstiller det. Eksempelvis Er kildens tendens afhængig af om det er en primær eller sekundær kilde, samt eksempelvis ophavssituationen.
Jeg synes at sådanne metodiske detaljer fungerer langt bedre når de knytter dig til en konkret anvendelse. F.eks. :
På trods af at afsenderen selv var med til forhandlingerne og at hans kronik derfor er både 1. håndsvidne og primærkilde, må han karakteriseres som utroværdig, da han selv havde en interesse i at fremstille sine egne gerninger og synspunkter i positivt lys" Dette ses eksempelvis i formuleringer som ....
I bør i stedet knytte jeres metode/teori afsnit tættere til jeres problemformulering/problemstillinger. Desuden bør I inddrage konkrete teorier, der (kan) anvendes i opgaven. Samt en inddragelse af videnskabsteoretiske positioner og diskussioner.
Jeres overordnede problemstilling er interessant, men er i sin formulering rettet tilbage mod hvordan religiøse kredse i USA kunne have påvirket menneskerettighederne. I må ændre lidt på formuleringen hvis den skal omhandlekristen fundamentalisme, dødsstraf og etik i USA i de senere år.
Arda har desuden ret ift. jeres problemstilling, som er for bred og ufokuseret, og flere af spørgsmålene lever ikke op til de tidligere fremsatte kriterier her på bloggen.
Jeg mener at I bør samle det hele til en 2-3 problemstillinger og en lidt omformuleret hovedproblemformulering.
Jeg kan på mange måder erklære mig enig med de to ovenstående kommentarer, men vil dog tilføje at jeg er rigtig glad for at I har med det vi vil kalde for inde-, udfra perspektivet i religion, og glæder mig til at se det anvendt på en kilde;-)
SvarSletDa jeg har talt med jer flere gange i dag er min formnemmelse at jeres problemformulering bare er blevet lidt sprogligt "kikset", og ikke handler om datiden, men om hvordan de kristne fundamentalister "i dag" ( fra 70 og fremad...)har været med til at sætte en politisk dagsorden, en dagsorden der strider mod de menneskerettigheder USA har været drivkraften bag..., i et officielt sekuliseret land. Hvis jeg har ret heri skal I have fat i forfatningen samt omformulere problemformuleringen og så ville jeg nok som A. forslår lægge sammen to problemstillinger.
Til jeres ros skal dog siges at I har læst godt på lektien vedrørende teori og metode;-)så behold afsnit et el. andet sted I jeres noter.
Ses i morgen Pascale