- Hvilket syn fik man på hhv. demokrati og diktatur i disse år i både Østtyskland og Vesttyskland?
Nedenstående besvarelser er besvaret på baggrund af side 11 og 99 i Fra Stalinisme til Demokrati af Søren Riishøj.
I vesttyskland, fik man en idé om at demokratiet, kunne slå fejl, og borgeren derfor havde en hvis pligt til at stemme efter en overbevisning om hvad der ville være til samfundets bedste og ikke altid falde for den karismatiske politiker. De mente derimod ikke at diktatur var den rigtige løsning, dog viste de allierede visse diktatoriske træk, i de første efterkrigsår indtil de følte at Vesttyskland var klar til at stå på egne ben. I Østtyskland mente man at kommunisterne havde reddet dem fra Hitler og derfor var det den rigtige løsning, senere opdagede nogle af borgerne i Østtyskland nogle udemokratiske træk i DDR og prøvede derfor at flygte (http://www.h-net.org/reviews/showrev.php?id=7461). Det var derfor et stort dilemma hvad der ville være det mest hensigtsmæssige for den tyske fremtid.
- Var “demokratiet” i DDR kun en facade for at fremstå bedre internationalt?
Selve tanken om at vise sin demokratiske side var ikke nødvendigvis for at fremstå bedre politisk men blev muligvis bare brugt som en slagkraftig idé til hvorfor man skulle overgå til det sovjetiske styre, hvor alle var lige og ingen sultede. Derfor forsøgte man at få DDR til at fremstå demokratisk, da det var den nemmeste del af sovjet at få opmærksomhed på og derigennem promovere kommunismen.
