Kaos teori

Intro til filmen Fatherland

Spørgsmål til dagens lektie (og emnet fra sidst)

1) Hvilke krav fremsætter Rasmus Dahlberg til den kontrafaktiske historieskrivning?

2) På hvilke 3 måder kan historikeren ifølge RD styre den kontrafaktiske fortælling?

3) Hvorfor er netop militærhistorie og individuelle handlinger de foretrukne emner?

4) Hvad er historikerens rolle og mål i hhv. positivismen og den sproglige vending og hvilken giver mulighed for kontrafaktisk historieskrivning?

Hvad nu hvis..

... Cuba-krisen havde udviklet sig til mere end en krise?

I bogen Det 20. århundredes verdenshistorie side 135-137 redegøres der for det faktiske forløb af Cuba-krisen. De to førende supermagten i verden USSR og USA opruster hver især til en krig, der aldrig bliver varm. Begge magter spiller et højt spil og den mindste fejltagelse kan medføre starten på en 3. verdenskrig, hvilket ingen af de to modparter ønskede. Dette underbygger, at forholdet imellem magterne, er ekstremt anspændt. Teksten giver, en meget overskuelig redegørelse for forløbet, samtidig med at man opnår en relevant viden om krisen. Man får desuden også et overblik over hvem der foretog sig hvad. Den afgørende begivenhed i dette forløb, beskrives som da de russiske handelsskibe vender om, da der dermed ikke sker en konfrontation imellem de 2 supermagter. Da denne idé om ikke at opnå en konfrontation imellem magterne og de to ledere hver især bruger tid på at tænke sig om inden de handler, kan man sige at historiesynet er idealistisk. Dette ses da det netop er ideer og historiske personligheder, som er drivkræften i denne historiske begivenhed. Da teksten her er skrevet meget objektivt og præcis, er sproget med til at underbygge tekstens troværdighed.

I uddraget fra Robert L. O’Connells ”Danforth Kommisionens beretning om 2-dages krigen” ses en kontrafaktisk redegørelse af Cuba-Krisen. Uddraget tager udgangspunkt i den afgørende begivenhed, hvor et amerikansk U-2 fly skydes ned af lokale sovjetiske kommandører på Cuba. Herfra går forfatteren over til hypotetisk at komme med et bud på, hvad der kunne være sket, hvis Kennedy havde valgt at svare igen. Denne begivenhed giver også anledning til at flere sovjetiske tropper begynder at handle selvstændigt, og ikke længere adlyder ordre fra USSR, hvilket kun gør krisen værre. Teksten er overdrevet, hvilket gør den til et godt eksempel på hvor lidt der skal til for at gøre en kold krig varm og hvad der kunne være sket, hvis ikke de to stormagter havde tænkt sig om. Teksten er opbygget som en rapport og hvis det kontrafaktiske havde været det faktiske ville den have været en god informationskilde, da den er meget præcis og opstiller direkte tidspunkter, flynumre og længder. Da den er kontrafaktisk, kan vi desværre ikke bruge den som information til at beskrive begivenhedsforløbet, men den kan som før nævnt bruges til at analyserer hvor lidt der skal til at gøre en kold krig varm. Teksten bruger her de narrative virkemidler hvilket kommer til udtryk på forsiden og den indledende beskrivelse. Her får vi at vide at det er denne Ph. D professor, der har redigeret denne beretning om Cuba-krisens udfald. Her misbruges betegnelsen Ph.D, hvilket vi normalt associerer med en kløgtig person, der har sin viden i orden. Samtidig beskrives denne tekst som et middel til at fjerne skyldfølelsen hos Amerikanerne, som denne krise kan have pålagt dem. Der kan her opstå tvivl om visse begivenheder, udtalelser mm. kan være redigeret til USA’s fordel. Historiesynet her er stadig idealistisk, da det stadig er de historiske personligheder der af afgørende for begivenhedernes udfald.

I teksten ”3. verdenskrig – Cubakrisen løber løbsk” af Rasmus Dahlberg er der både en faktisk og en kontrafaktisk del. I den faktiske del redegøres der for det nedskudte Amerikanske U-2 fly og hvordan Kennedy valgte at se bort fra dette. Der menes at han formådeligt forhindrede 3. verdenskrig. Derudover ville både Kennedy og Krustjov undgå en 3-verdenskrig og de indgik derfor aftalen om, at begge partner fik fjernet raketterne i henholdsvis Tyrkiet og Cuba. Denne del af teksten beskriver udmærket den centrale begivenhed, hvor Kennedy vælger ikke at svare tilbage på det nedskudte fly. Derudover beskrives der den aftale som de to supermagter indgik. Denne kilde kan derfor bidrage med relevant information. Derudover er der en kontrafaktisk del, der giver et bud på, hvad der ville være sket, hvis Kennedy havde reageret anderledes de 27. oktober. Europa og Sovjet ville have været i ruiner og USA underlagt store skader. Teksten er meget overskuelig og der er derfor et godt sammenspil imellem det faktisk og det kontrafaktiske. Da vi stadig har med enkeltpersoner der muligvis har gjort den store forskel er historiesynet her også idealistisk.

Begge kontrafaktiske tekster har episoden med nedskydningen af et amerikansk fly, som den centrale begivenhed, hvilket viser at dette har været det sted i den kolde krig, der var tættest på at blive varm. På denne måde er den kontrafaktiske historieskrivning med til at fremhæve og udvælge de nøglebegivenheder, der har haft størst betydning i historien. Ulempen ved denne metodeform er, at det kun er hypoteser og formodninger om hvad der kunne være sket og ikke hvad der faktisk skete.

Kontrafaktisk historieforløb

Danforth kommisions beretning om 2-dages krigen, bruger et meget formelt sprog til at overbevise læseren om at det der bliver fortalt er historisk korrekt, og der bliver heller ingen steder gjort opmærksom på at det er kontrafaktisk, så hvis læseren ikke vidste bedre ville det være et meget overbevisende dokument, hvorimod Rasmus Dahlbergs starter med at spørge hvad der var sket, hvis Cubakrisen virkelig havde løbet løbsk, og bruger et meget mere “normalt” sprog, som er mere let læseligt, det er reelt kun Rasmus Dahlbergs tekst som beskriver det faktiske forløb, så den virker ikke ligeså troværdig som kommisionsens rapport.

Begge tekster ligger meget op til at det afgørende for at krigen udbrød var den sovjetiske nedskydning af et U-2 spionfly over Cuba, og fordi at Kennedy valgte at svare igen.

Danforth ligger slet ikke op til at det der står i beretningen ikke er sket, så de bruger ikke den “rigtige” historie som en reference, det gør Rasmus Dahlbergs tekst.

Rasmus S. Larsen

Hvad nu hvis...

I bogen ”det 20. Århundredets verdenshistorie” mener forfatterne, at den afgørende begivenhed var da de russiske handelsskibe vendte om nær Cuba og dermed ikke tvang USA til en konfrontation, som højst sandsynligt havde udløst 3. Verdenskrig. I modsætning mener teksten ”3. Verdenskrig” at den afgørende handling var da J.F. Kennedy valgte at ignorer det Sovjetiske ”angreb”, da et amerikansk U-2-spionfly blev skudt ned over Cuba. Grunden til han netop ignorerede dette angreb var fordi kommandoen ikke kom for Moskva, men for nogle kommandører i Cuba som havde taget sagen i egen hånd. I den sidste tekst ”2-dags krigen” som er en fiktiv fortolkning af startskuddet til 3. Verdenskrig bliver den afgørende handling udgivet for at være, da USA’s to destroyere Blandy og Domado valgte at åbne ild og synke den russiske ubåd idet den havde angrebet det amerikanske hangarskib Randolph.
I bogen ”det 20. Århundredets verdenshistorie” bliver Cuba-krisen fremstillet med mange relevante faglige oplysninger. Det er den tekst der foregår på mindst spekulationer, og den fremlægger den Kolde krigs brandpunkt med et objektiv syn. I modsætning foregår ”2-dags krigen” på rene spekulationer, og det er svært at bruge teksten til at finde historiske faglige oplysninger, idet der ikke er specielt meget som virkelig er sket. Teksten ”3. Verdenskrig” er et blanding af et kontrafaktisk syn og virkelige facts. Dermed kan vi bruge teksten i starten til at få relevante faglige oplysninger, hvorimod de sidste forgår på spekulationer.

Fordele ved kontrafaktiske historieskrivninger er, at man får en fornemmelse af hvor lidt der skal til for at det kan ændre hele verdenshistorien. På den måde kan man få et godt billede af hvor afhængige menneskeheden er af ganske få personer. En ulempe ved den kontrafaktiske skrivemetode er at det meste foregår på spekulationer og det på længere sigt kan være svært at forholde sig til, idet man kan sætte spekulationer ved alting.


Christian og Rasmus

Hvad nu hvis...

...Cuba-krisen havde udviklet sig til mere end en krise?

I bogen Det 20. århundredes verdenhistorie side 135-137 omtales det, hvordan Cuba-krisen forløb i de 13 dage den varede. Af relevante informationer oplyses det, hvorledes de to supermagter, USA og Sovjetunionen, reagerede på modpartens handlinger. Dermed pointeres det også hvor anspændt denne situation var for verden. Idet Cubakrisen altså udgjorde tidspunktet for, hvornår den kolde krig virkelig spidsede til, omtaler teksten også hvorfor det, der skete, skete. Dvs. den undersøger hvorfor Cubakrisens omfattende konsekvenser aldrig udviklede sig til mere end frygt. Et eksempel på dette er bl.a. at der var en hvis tilbageholdenhed hos de to nationers ledere, der ikke ønskede at risikere en atomkrig. Dette nævnes som et afgørende argument for at krisen forløb som den gjorde. Teksten forholder sig dermed til emnet, ved alene at kigge på hvad der skete og udelukker det der pga. omstændighederne og de enkelte begivenheder ikke skete. Historiesynet kan dermed siges at være idealistisk, fordi mht. årsagerne til historiens forløb er det de centrale personer og deres motiver der dominerer. Disse fremhæves som det der determinerede historien.

Uddraget fra Robert L. O’Connells ”Danforth Kommisionens beretning om 2-dages krigen” behandler i langt højere grad end den ovenstående faglige tekst den kontrafaktiske historie frem for det faktiske forløb. Der tages udgangspunkt i begivenheden, hvor et amerikansk fly på rekognoscering over Cuba nedskydes af et sovjetisk SAM batteri og piloten dræbes. Derefter spinder teksten videre på hvad der kunne være hændt hvis USA havde valgt at komme med en modreaktion på dette. Teksten beskriver dette som den første gang ”at lokale sovjetiske kommandører var begyndt at tage sagen i deres egne hænder”(side 2, linje 37-38). Den essentielle begivenhed bliver dermed at det amerikanske fly blev skudt ned, da denne handling åbnede op for at flere sovjetiske underordnede begyndte at handle selvstændigt. Denne tanke om at krisen kunne have udviklet sig yderligere som følge af sovjetiske handlingsprocedurer hænger godt sammen med det indledende brev i teksten. Her bruges det narrative virkemiddel at afsenderen er en person der skal redegøre for hvordan konsekvenserne af Cubakrisen under navnet 2-Dages Krigen kunne blive så omfattende. Herunder inddrages også retfærdiggørelse af USA’s handlinger og dermed skal skyldfølelsen fjernes fra Amerikanernes samvittighed. Af denne grund pålægges Sovjetunionen skylden for det handlingsforløb teksten beskriver, dvs. det kontrafaktiske forløb. Historiesynet lægger dermed vægt på at det er enkelte personers aktørniveau der er historiens drivkræfter.
I.f.t. den meget detaljerede beskrivelse i førnævnte tekst forholder ”3. verdenskrig” af Rasmus Dahlberg sig mere overordnet til, hvis nu Cubakrisen havde løbet løbsk. Endnu en gang nævnes den begivenhed hvor et amerikansk fly skydes ned men det afgørende, der fremhæves i denne tekst, er at præsident Kennedy ikke valgte ”at svare igen, og dermed forhindrede han formodentlig 3. Verdenskrig”(side 156, linje 9-11) Det var dermed Kennedys passitivitet, dvs. en form for Appeasement-politik, overfor Sovjets første angreb der var udfaldsgivende for at det kontrafaktiske forløb ikke blev faktisk. Herved er det kun få faglige oplysninger vi får fra teksten da den i høj grad kun fokuserer på det hypotetiske. Denne mindre form for svaghed forstærkes af sprogbruget hvor ord som ”hvis” og ”formodentlig” optræder en del gange. Disse betoner at hele teksten blot er noget forfatteren gisner om, men idet man er opmærksom på at det netop er den kontrafaktiske historie som teksten behandler, så svækker dette ikke teksten. I stedet er disse ord med til at fremhæve teksten hensigt.

Den kontrafaktiske historieskrivning har både en række fordele og ulemper. Et positivt aspekt ved denne historieskrivning er, at mennesket ved at lægge mærke til de små ting gennem tiden, der kunne have givet enorme udfald, bliver klogere på, hvad man i fremtiden skal være opmærksom på. Derved ville man kunne forhindre at man ender med, at det, der kunne være sket, en dag sker. Dette kunne mhp. Cubakrisen fx være en bevidsthed om at man i krisetider måske ikke altid skal handle hurtigt og instinktivt men i stedet vurdere hvad der ville være bedst på længere sigt. Dog indebærer kontrafaktisk historie også en masse gætterier om fortiden uden at der nødvendigvis er hold i disse. Dette kan medføre, at mennesket fejlfortolker deres historie og dermed i fremtiden agerer forkert i.f.t. denne.

Sara og Cille

Hvad nu hvis... Cuba-krisen havde udviklet sig til mere end en krise?

Bogen ”Det 20. Århundrede Verdenshistorie” beretter om det faktiske historieforløb, og derfor ikke det kontrafaktiske. De to andre tekster ”3. Verdenskrig - Cubakrisen løber løbsk - ” og ”Hvis nu….Amerika” benytter faktiske forløb som udgangspunkt for det kontrafaktiske. De beskriver blandt andet, at USA og USSR, havde massive atomvåbenlager, Krustjov’s breve til Kennedy, med den skjulte bagtanke at få fjernet atomvåbnene i Tyrkiet, at Kennedy var bange for at miste prestige og da pilot Rudolf Anderson blev skudt ned, alt i mens Cuba-krisen var på sit højeste (1962). Netop denne situation mener de to tekster, ”Hvis nu….Amerika” og ”3. Verdenskrig - Cubakrisen løber løbsk”, som værende central for det videre forløb. Kennedy valgte ikke at responderer angrebene, hvilke viste sig at være taktisk klogt. De to tekster gør sig tanker om, hvad der ville være sket, hvis Kennedy var gået til modangreb. Her viser de to tekster deres idealistiske historiesyn, da de mener, at USA manglende modangreb, ændrede begivenhedernes forløb. De forholder sig henholdende til det der kunne være sket, ved at bruge mange styrkemarkører som ”formodentlig”, ”næppe”, ”nok” osv. Teksten ”Hvis nu….Amerika” forholder sig meget detaljeret til de mulige fremtidige hændelser. De skildrer konkrete situationer, hvilket får teksten til at fremstå realistisk og præcis. Samtidig er den også meget naturgeografisk og biologisk beskrivende, da den fremsætter mulige forløb efter sprængning af de nukleare våben. ”3. Verdenskrig - Cubakrisen løber løbsk” fortæller mere overordnet, hvad følgerne havde været, hvis Kennedy havde svaret igen på USSR angreb. Begge tekster fremsætter betingelser og forudsætninger som følger af hinanden og konkluderer begge at en 3. Verdenskrig havde været uundgåelig.


Fordele ved den kontrafaktiske historieskrivning, er at der bliver reflekteret over konkrete begivenheder, der kunne havde fundet sted, og derved bliver man opmærksom på, hvilke hændelser og situationer, man skal undgå i fremtiden. Ulempen kan være, at man fokusere på hvad man kunne havde gjort anderledes, hvor man i stedet måske burde overveje, hvad man kan gøre anderledes.

Thomas og Lange

Kontrafaktisk Historie

Danforth Kommissionens Beretning om 2-dages krisen er skrevet som var det en rapport lavet over det kontrafaktiske forløb som kunne have udspillet sig under Cuba-krisen. I første del af teksten tager teksten udgangspunkt Cuba-krisen som den rent faktisk startede, og beskriver rigtige ting, såsom hvilke fly amerikanerne brugte og russernes u-både. I denne tekst bliver hændelsen hvor et amerikansk spionfly bliver skudt ned den udløsende faktor for en atomkrig. Teksten i starten virker rimelig overbevisende, men i løbet af teksten bliver den mere og mere ”overdrevet”, hvor for eksempel hele den russiske hær pludselig har autorisation til at bruge atom-våben.
3. verdenskrig- Cubakrisen løber løbsk er mere spekulativ omkring Cuba-krisen end den rene beskrivelse der er i den anden. Igen bliver der taget udgangs-punkt i Cuba-krisen start men i løbet af denne her tekst bliver også inddraget lidt senere begivenheder såsom brevene mellem Krustjov og Kennedy. Det gør også denne tekst mere overbevisende, og den overvejer alle de reaktioner amerikaner/russerne ville have på en logisk, overbevisende måde. Endnu engang er den udløsende faktor nedskydningen af det Amerikanske U-2-spionfly.
Tredje tekst?

Kontrafaktisk Historie
Cuba krisen

Teksten ”Danforth Kommisionens beretning om 2-dages krigen” gives en kontrafaktisk beskrivelse af handlingsforløbet under Cuba-krisen. Teksten er skrevet som en rapport, der klarlægger handlingsforløbet under ”2-dages krigen” – en fiktiv kortvarig konflikt hvor den kolde krig blev varm. Denne ”2-dages krig” er en hypotetisk udvikling af begivenhederne der fandt sted den 27. oktober 1962. Her blev et amerikansk spionfly af typen U2 skudt ned af luftværnsmissiler affyret fra Cuba. Flyets pilot blev dræbt og dette kan altså ses som en regulær krigshandling. Og det er så her at forfatteren vælger at skildre hvordan denne episode kunne have udviklet sig, hvis ikke Præsident Kennedy havde været ved magten og håndteret situationen som han gjorde. Hændelserne under ”2-dages krigen” er som sagt beskrevet som en rapport der klarlægger hændelserne og tager derfor mange relevante faglige oplysninger med ind i teksten. Der bliver brugt præcise betegnelser for diverse militærenheder og der bliver altså ikke indført en masse urealistiske våben. Som konflikten udvikler sig synes jeg dog at handlingsforløbet bliver overdrevet. Pludselig vælger de sovjetiske tropper at affyre atommissiler imod amerikansk jord – ja faktisk helt op til Washington, hovednerven i det amerikanske forsvar. Dette resulterer i at USA starter den Integrerede Operationsplan – en plan som fører til en total udslettelse af USSR.
Den begivenhed som går igen i de to kontrafaktiske tekster er nedskydningen af U2 flyet over Cuba d. 27. oktober, dvs. en begivenhed der rent faktisk fandt sted. Begge tekster er også enige om at en optrapning af konflikten ville have fået katastrofale konsekvenser.

I den kontrafaktiske tekst ”3. verdenskrig – Cubakrisen løber løbsk” fokuseres der på hvad der ville være sket, hvis Kennedy havde reageret på at et amerikansk fly blev skudt ned over Cuba. Den første del af teksten er reelle facts på hvad der faktisk skete, og anden del er kontrafaktisk. På den måde er der god overensstemmelse mellem den kontrafaktiske del og den reelle historie del, da den kontrafaktiske del netop tager udgangspunkt i en begivenhed belyst i den reelle historie del. I denne tekst fokuseres der som nævnt ovenstående på nedskydningen af et amerikansk fly som en af de mest vigtige og essentielle begivenheder. Da det reelt var en af de begivenheder som var ”varm” da den involverede beskydning, og ikke kun magt og trusler som den kolde krig ellers generelt bar præg af. Der er en naturlig logisk tankegang i teksten, det virker ikke som den river ned fra hylderne, men derimod fokuserer den på at krigen ville eskalere som følge af det materiel der allerede var i området.

At begge tekster bygger på begivenhederne d. 27. oktober viser at denne episode var en af de mest kritiske episoder under Cubakrisen. Vi kan derfor kun være taknemmelige over at Præsident Kennedy reagerede som han gjorde. Man kan altså ved at kigge på historien kontrafaktisk finde frem til hvilke begivenheder der var af størst betydning for at historien udfoldede sig som den gjorde. Der hvor den kontrafaktiske historiebeskrivelse kommer til kort, er at det jo som bekendt er umuligt at forudsige hvad der ville være sket og derfor kan man i sidste ende heller ikke drage nogle klare konklusioner ud fra den kontrafaktiske historieskrivning.

Hvad nu hvis...

... Cuba-krisen havde udviklet sig til mere end en krise?

Sådanne spørgsmål og historiske undersøgelser kaldes som bekendt for kontrafaktiske - altså imod kendsgerningerne. De tre tekster I har læst til i dag omhandler alle Cuba-krisen - såvel det skete som det mulige, det kontrafaktiske.

I skal parvist skrive et (nyt) blogindlæg, hvor I sammenligner og vurderer de tre teksters fremstilling af-Cuba krisen.

I skal komme ind på følgende:
- teksternes sproglige og narrative virkemidler
- hvorvidt teksterne giver relevante faglige oplysninger om Cuba-krisen
- hvilken begivenhed i Cuba-krisen teksterne hver især anser som værende essentiel/afgørende
- teksternes historiesyn
- hvorledes de tre tekster forholder sig til og anvender det der kunne være sket (det kontrafaktiske)

Afslut med kort vurdering af den kontrafaktiske historieskrivnings fordele og ulemper.

I skal tilstræbe at skrive en sammenhængende tekst - det skal ikke være på punktform eller skematisk.

Men inden I går i gang (eller i hvert fald i løbet af timen) skal I alle skrive en kommentar, hvor I kommer med et bud på en historisk begivenhed som kunne belyses kontrafaktisk. Kommentaren skal blot fortsætte overskriften af dette indlæg: Hvad nu hvis...

God fornøjelse
Mvh. Martin

Såvel kommentaren som indlægget anvendes som dokumentation for tilstedværelse i dagens lektion.

Hvordan adskilte østtyskernes livsforhold og dagligdag fra vestyskernes?

Efter murens opførelse opstod der store forskelle på Vest- og Østtyskland idet at henholdsvis Vesttyskland modtog Marshall hjælpen mens Østtyskland blev pålagt krigsskade erstatning af Rusland. Vesttyskland blev derfor hurtigt en del af de kapitalistiske lande mens øst blev tvunget til at adoptere kommunismen med alt hvad det medførte. I østtyskland kom kommunismen til udtryk i at staten ejede alt og producerede alt, så der derfor kun blev produceret en enkelt model af hvert produkt. Der opstod et samfund hvor folk ikke kunne stole på hinanden fordi mange blev tvunget af staten til at stikke selv deres egne familier hvis de gjorde noget galt. Alle havde de samme resurser til rådighed, og alle havde ret til et job. Dette førte til at du nogle gange ville have en masse folk gående rundt og feje på gader.