Viser opslag med etiketten Dansk Folkeparti. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dansk Folkeparti. Vis alle opslag

torsdag den 9. september 2010

Nazisme og Danmark: Fremmedfjendsk eller fornuftigt?

Nazismen slog for alvor igennem i Tyskland omkring 1930'erne, efter den 2. økonomiske krise landet oplevede inden for kort tid var en realitet. Folk var også utilfredse med fredsslutningen, og disse ting kombineret gjorde, at folk mistede troen på regeringen og søgte mod yderfløjene. I nazismen fik den store arbejderklasse, der var opstået i Tyskland, mulighed for at være med i det nationale fællesskab, og det appellerede til dem. Der blev gjort mange tiltag, og Tyskland bevægede sig over i et mere og mere diktatorisk styre ledet af Føreren Hitler.

Den 15. september 1935 blev Nürnberglovene fremlagt og senere godkendt i den nazistiske Rigsdag. De indeholdt bestemmelser om hvilke rettigheder forskellige slags borgere havde i det tyske samfund – med særlige bestemmelser vedrørende jøder. Der bliver blandt andet vedtaget:

”Rigsborger er kun den statsborger af tysk eller artsbeslægtet blod, som ved sin adfærd beviser, at han er indstillet på og egnet til trofast at tjene det tyske folk og rige.”
Og:
”Rigsborgeren er den eneste, der besidder fulde politiske rettigheder i henhold til lovene.”

Disse bestemmelser fra Nürnberglovene viser med al tydelighed, at det kun var tyskere eller andre med artsbeslægtet blod, der havde fulde politiske rettigheder i Tyskland. Dermed havde jøder og andre befolkningsgrupper, der ikke passede ind i den tyske profil, begrænsede muligheder for indflydelse. Noget vi i dag vil betegne som fremmedhad og forskelsbehandling. Men er vi i princippet meget bedre selv? Følgende citater er fra Dansk Folkepartis hjemmeside og omhandler forslag på udlændingeområdet:

”Der gives kun opholdstilladelse til udlændinge, der underskriver en erklæring om at ville overholde danske love og regler samt ville indordne sig under danske værdier, demokrati og ligeværd mellem kønnene...”
”...Danske myndigheder skal ikke betjene borgerne på andre sprog end dansk”
”Kun udlændinge fra Norden og EU skal kunne stemme ved kommunale valg i Danmark. Stemmeret til Folketinget skal fortsat kun gælde for danske statsborgere.”
Disse forslag virker heller ikke ligefrem særlig venligsindede mod indvandrere og andre udefrakommende. Endvidere viser følgende tabel (fra DF's hjemmeside)klart, at Danmark er blevet mere lukket for indvandrere:


Så hvad synes I? Er der en vis sammenhæng mellem nazisternes nationalistiske idéer og tanker, og dem som DF her fremfører? Er vi fremmedfjendske i stil med nazisterne, eller er det bare fornuftigt at holde fast i vores værdier og samfund, og så må det være op til indflytterne at indrette sig?