onsdag den 13. oktober 2010

Bøyesen, Thomsen og Lange

Problemformulering:

Hvordan forholder og begrunder henholdsvis de kristne fundamentalister, staten og menneskerettighedserklæringerne sig etisk til dødsstraf i USA?

Strider dødsstraf imod menneskerettighederne og forfatningen?

Hvilken indstilling har Kristne fundamentalister til dødsstraf?

Hvilke etiske modeller taler for og imod dødsstraf?

Metode afsnit:

Historisk kildekritik:

I kildekritikken undersøges om en kilde er et levn eller en beretning, altså hvorvidt det er en første- eller andenhånds kilde. Endvidere undersøges kildens ophavssituation, det vil sige hvad var baggrunden for at skrive kilden.

Vi vil undersøge, hvad der dannede baggrund for menneskerettighederne, for på den måde at have et udgangspunkt, til når vi diskutere om hvorvidt USA krænker menneskerettighederne.

Komparative metode:

Den komparative metode benyttes til at sammenligne to eller fleres gruppers syn på et emne. Når dette gøres ser man, hvad der er fælles, og hvad der er modstridende.

I vores opgave benytter vi den for, at sammenligne kristne fundamentalisters holdning til dødsstraf med menneskerettighedernes syn på dødsstraf. Dette gør vi for til sidst at kunne diskutere evt. modstridende holdninger og meninger til dødsstraf.

Diskursanalyse:

Menneskerettighederne/Amerikanske uafhængighed

Indholds- og begrebsanalyse:

Denne metode bruger man, når man vil betone og forklare en kilde og dens centrale ideer og begreber. I metoden finder man kildens overordnet indhold, tema, centrale formuleringer, symbolske ord og til sidst hvilket syn kilden har(AT-håndbogen, 2010,71-73)

I gruppen har vi valgt at bruge metoden til teksten?????????????

Religionssociologisk metode:

Til denne metode skal der undersøges eks. de religiøse fællesskabers placering i samfundet eller religiøse personers holdninger.

Vi vil bruge den religionssociologiske metode til at belyse de kristne fundamentalisters holdning til dødsstraf.

3 kommentarer:

  1. Det med at i prøver at danne baggrund for menneskerettighederne, så i kan bruge det til diskussion, er en form for forforståelse, altså hermeneutik. Ellers er det en god ide med kilde kritikken og den komperative metode, idet i vil sammenligne noget. Til diskursanalysen kunne i evt inddrage biblen, idet der står, at man skal elske sin næste, og Gud er tilgivende. (man kunne se herved lave en fortolkning af, hvordan biblens ord blev fortolket da den blev skrevet, og hvordan den bliver fortolket nu). det er måske ikke så væsentligt at gå i dybden med indholdsanalysen af Menneskerettighederne og Den Amerikanske Uafhængighed, da det siger sig selv hvad indholdet er, men denne analyse model kunne være relevant for jeres andre tekster. Den religionssociologisk metode er oplagt at bruge. Man kunne evt. lave en argumentationsanalyse, da man på denne måde kunne se hvor gode begge parters argumentationer er, og på denne måde evt. få et fingerpeg om, hvem der skal have ret i denne sammenhæng. håber i kan bruge kommentaren :)

    SvarSlet
  2. Vedr. problemformulering:
    Jeg synes den er god. Men problemstillingerne burde være i omvendt rækkefølge for at sikre den rigtige taksonomiske progression og sammenhæng i opgaven.

    Metode:
    Kildekritik - godt, kort og præcist. Men nedenfor bør I være eksplicite i forhold til hvilken type forklaring I eftersøger (AT håndbog s. 44f).

    Komparativ metode: Godt!

    Interessant med diskursanalyse af uafhængighedserklæringen og menneskerettighedserklæringen, men det passer slet ikke med jeres problemformulering.

    Jeg synes det fungere godt med en kort præsentation af metoden generelt og så jeres konkrete anvendelse. Dog virker det lidt for skematisk. I bør sammenskrive det til sammenhængende og levende tekst.
    Der mangler desuden teori og videnskabsteoretiske overvejelser.

    SvarSlet
  3. Jeres problemformulering kan måske finpudses lidt rent sprogligt, men den er dækkende og jeres problemstillinger passer godt til jeres problemformulering.
    Jeg vil lade MH forholde sig til jeres udsagn om kildekitik;-)
    Jeg synes det er smart at bruge den komparative metode på de forskellige holdninger til dødstraf, hvilke kilder vil I bruge hertil?
    Indholds og begrebsanalyse en en slags diskursanalyse så de tekster I skal bruge hertil er menneskerettighederne og forfattningen, -og det synes jeg lyder som en rigtig go' idé:-)
    Den måde I vil bruge religionssociologien på er fin, og kan sagtens indgå som en evt. del af vurderingen af kilderne.
    I har mange gode idéer, det bliver spændende at se, hvordan de vil udvikles, jeg har nemlig på fornemmelsen at mange af dem vil ændres, i det at I kommer i gang og arbejder med kilderne:-)
    Ses i morgen. PA

    SvarSlet