mandag den 15. november 2010

Hvad nu hvis... Cuba-krisen havde udviklet sig til mere end en krise?

Bogen ”Det 20. Århundrede Verdenshistorie” beretter om det faktiske historieforløb, og derfor ikke det kontrafaktiske. De to andre tekster ”3. Verdenskrig - Cubakrisen løber løbsk - ” og ”Hvis nu….Amerika” benytter faktiske forløb som udgangspunkt for det kontrafaktiske. De beskriver blandt andet, at USA og USSR, havde massive atomvåbenlager, Krustjov’s breve til Kennedy, med den skjulte bagtanke at få fjernet atomvåbnene i Tyrkiet, at Kennedy var bange for at miste prestige og da pilot Rudolf Anderson blev skudt ned, alt i mens Cuba-krisen var på sit højeste (1962). Netop denne situation mener de to tekster, ”Hvis nu….Amerika” og ”3. Verdenskrig - Cubakrisen løber løbsk”, som værende central for det videre forløb. Kennedy valgte ikke at responderer angrebene, hvilke viste sig at være taktisk klogt. De to tekster gør sig tanker om, hvad der ville være sket, hvis Kennedy var gået til modangreb. Her viser de to tekster deres idealistiske historiesyn, da de mener, at USA manglende modangreb, ændrede begivenhedernes forløb. De forholder sig henholdende til det der kunne være sket, ved at bruge mange styrkemarkører som ”formodentlig”, ”næppe”, ”nok” osv. Teksten ”Hvis nu….Amerika” forholder sig meget detaljeret til de mulige fremtidige hændelser. De skildrer konkrete situationer, hvilket får teksten til at fremstå realistisk og præcis. Samtidig er den også meget naturgeografisk og biologisk beskrivende, da den fremsætter mulige forløb efter sprængning af de nukleare våben. ”3. Verdenskrig - Cubakrisen løber løbsk” fortæller mere overordnet, hvad følgerne havde været, hvis Kennedy havde svaret igen på USSR angreb. Begge tekster fremsætter betingelser og forudsætninger som følger af hinanden og konkluderer begge at en 3. Verdenskrig havde været uundgåelig.


Fordele ved den kontrafaktiske historieskrivning, er at der bliver reflekteret over konkrete begivenheder, der kunne havde fundet sted, og derved bliver man opmærksom på, hvilke hændelser og situationer, man skal undgå i fremtiden. Ulempen kan være, at man fokusere på hvad man kunne havde gjort anderledes, hvor man i stedet måske burde overveje, hvad man kan gøre anderledes.

Thomas og Lange

Ingen kommentarer:

Send en kommentar