torsdag den 9. september 2010

Nazisme og Danmark: Fremmedfjendsk eller fornuftigt?

Nazismen slog for alvor igennem i Tyskland omkring 1930'erne, efter den 2. økonomiske krise landet oplevede inden for kort tid var en realitet. Folk var også utilfredse med fredsslutningen, og disse ting kombineret gjorde, at folk mistede troen på regeringen og søgte mod yderfløjene. I nazismen fik den store arbejderklasse, der var opstået i Tyskland, mulighed for at være med i det nationale fællesskab, og det appellerede til dem. Der blev gjort mange tiltag, og Tyskland bevægede sig over i et mere og mere diktatorisk styre ledet af Føreren Hitler.

Den 15. september 1935 blev Nürnberglovene fremlagt og senere godkendt i den nazistiske Rigsdag. De indeholdt bestemmelser om hvilke rettigheder forskellige slags borgere havde i det tyske samfund – med særlige bestemmelser vedrørende jøder. Der bliver blandt andet vedtaget:

”Rigsborger er kun den statsborger af tysk eller artsbeslægtet blod, som ved sin adfærd beviser, at han er indstillet på og egnet til trofast at tjene det tyske folk og rige.”
Og:
”Rigsborgeren er den eneste, der besidder fulde politiske rettigheder i henhold til lovene.”

Disse bestemmelser fra Nürnberglovene viser med al tydelighed, at det kun var tyskere eller andre med artsbeslægtet blod, der havde fulde politiske rettigheder i Tyskland. Dermed havde jøder og andre befolkningsgrupper, der ikke passede ind i den tyske profil, begrænsede muligheder for indflydelse. Noget vi i dag vil betegne som fremmedhad og forskelsbehandling. Men er vi i princippet meget bedre selv? Følgende citater er fra Dansk Folkepartis hjemmeside og omhandler forslag på udlændingeområdet:

”Der gives kun opholdstilladelse til udlændinge, der underskriver en erklæring om at ville overholde danske love og regler samt ville indordne sig under danske værdier, demokrati og ligeværd mellem kønnene...”
”...Danske myndigheder skal ikke betjene borgerne på andre sprog end dansk”
”Kun udlændinge fra Norden og EU skal kunne stemme ved kommunale valg i Danmark. Stemmeret til Folketinget skal fortsat kun gælde for danske statsborgere.”
Disse forslag virker heller ikke ligefrem særlig venligsindede mod indvandrere og andre udefrakommende. Endvidere viser følgende tabel (fra DF's hjemmeside)klart, at Danmark er blevet mere lukket for indvandrere:


Så hvad synes I? Er der en vis sammenhæng mellem nazisternes nationalistiske idéer og tanker, og dem som DF her fremfører? Er vi fremmedfjendske i stil med nazisterne, eller er det bare fornuftigt at holde fast i vores værdier og samfund, og så må det være op til indflytterne at indrette sig?

21 kommentarer:

  1. Der hersker en vis lighed imellem forslagene omend, den tyske nationalsocialisme er markant strengere. DF har muligvis en ambition om at det skal være et Danmark for danskerne, hvor der kun er mulighed for at blive betjent på dansk og ingen mulighed for at blive hjulpet hvis man ikke har lært dansk før man kommer hertil. Dette mener jeg tangerer til at være i strid med menneskerettighederne.

    SvarSlet
  2. Jeg er personligt ikke fan af DF, men i denne sammenhæng synes jeg på ingen måde at det grænser til nazisme. Det kan ikke siges at det er nogle voldsomt venskabelige forslag, men tilgengæld synes jeg de er rimelige. Der bliver foreslået at de skal indrætte sig under demokrati, loven, danske værdier og ligeværd mellem kønnene. Det fysiske plan som at overholde loven og indfinde sig under demokrati, må til dels kune antages som en selvfølge. At de skal indfinde sig under de danske værdier, betyder at de skal kunne acceptere vores værdier, der siges ikke noget om at de skal tilsidesætte deres egne. Altså kan de dyrke begge.

    Angående stemmeret synes jeg ligeledes at det er ganske rimeligt at man først deltager i folketingsvalget når man er blevet statsborger. Da det ikke er rimeligt at skulle have del i nogle beslutninger når man ikke "officielt og juridisk" er medlem af fællesskabet.

    Og derudover er det ikke et desideret angreb på en hvis race - som nazismen var.

    SvarSlet
  3. Jeg syntes det er nogle dårlige eksempler der bliver fremført. bl.a. dette eksempel gælder også i andre lande: "Stemmeret til Folketinget skal fortsat kun gælde for danske statsborgere." dette har ikke noget med fremmedhad at gøre, men at de udlændinge som kommer til landet måske ikke ahr forstand på dansk politik. hvis man derimod har dansk statsborgerskab, så har man da boet længe nok til at få indsigt i politiken. Disse eksempler er sølvfølge, når man ekspandere til et andet valg. jeg er normalt uenig med DF, men disse eksempler giver jeg dem kun ret i. Det som Danmark har lukket sig af for indvandring, det er jeg dog lidt imod. hvis der ikke havde været udlændinge, så havde en stor del af landet været pensionister. folk gør grin med at folk fra mellemøsten har 5, 6 elelr 7 børn, men det er faktisk lidt af et problem for danskerne at de ikke har så amnge børn. de gamle udgør for stor en procentdel af danskerne, for at samfundet kan hænge sammen. hvis der ikke var indvandrere i landet, så ville landet gå fallit pga. pension, hjemmepleje osv. derfor er indvandring en god ting for Danmark, idet balancen mellem gamle og "unge" mennesker bliver udlignet.

    SvarSlet
  4. Jeg synes man skal trække en fin linje, mellem frihed til religion og kultur. Vi lever i et frit land og derfor skal ikke man skal tvinge folk til at en anden kultur. Bevares jeg mener man skal prøve at forstå det land man nu har bosat sig i, frivilligt eller på flugt. Men måden DF gør det virker direkte som diskrimination. Der skal da ikke gøre forskel på om man må stemme til kommunal valget om hvis man kommer fra et land som vi "bedre kan lide". Så burde man ligesom til folkeafstemningen afgrænse med om man er dansk statsborger eller ej. En direkte opdeling af hvilken verdensdel man kommer fra er diskriminerende.
    Det er blevet populært at trække linjer mellem DF og Nazi-partiet. Men man kan et eller andet godt forstå det når et lovforslag lyder på forskelsbehandling.

    SvarSlet
  5. Under Tysklands diktatur har deres politik udviklet sig i en negativ, for ikke at sige direkte diskriminerende, retning. At sige at DF begynder at nærme sig disse tiltag er måske lige groft nok. For mig er det eneste "rigtig" fremmedfjendske citat: ”Kun udlændinge fra Norden og EU skal kunne stemme ved kommunale valg i Danmark." Da der også bor menneske fra andre steder i verden i kommunen, mener jeg at disse også skal have mulighed stemme, da vi har Ytringsfrihed - altså vores ret til at sige hvad vi mener.
    De andre citater om at man indordne sig de danske love, regler og værdier, giver vel sig selv. Det ville man jo også forvente, at vi skulle hvis vi flyttede til et andet land!

    SvarSlet
  6. nedgangen i asylansøgere,opholdstilladelser osv. er interressant, dog kan DF ikke gå ind og tage hele æren for det. Stort set alle partier "går ind for" en strammere indvandrer politik. Så jeg synes måske at vi skal se på hele Danmarks holdning til indvandrer, i stedet for at smide alt skylden over DF. (Ikke at jeg ikke synes at DF skal have al skylden...)

    SvarSlet
  7. Selvfølgelig er der en vis sammenhæng mellem det tyske styres diktatur og Dansk Folkeparti's principper og holdninger, dog tror jeg problemet ligger i, at DF ikke vil anerkende det! Hvis DF 100% havde eneret på den danske regering, er jeg sikker på, at dette ville skabe en form for diktatur, dog ikke med samme ekstreme elementer som det blev ført med i det tyske styre. Jeg tror, at vi, danskere, udefra bliver set som en "enhed" og derfor føler mange udlændinge, at hvis der køres en bestemt styreform, er det alle i DK som støtter op om den, OG DET ER LØGN!
    Så mange forskellige holdninger findes i DK, og et eller andet sted, tror jeg kun, at det er meget få steder, hvor man virkelig ønsker at de nationalistiske ideer og tanker (fra Tyskland) skal bryde igennem i Danmark, men i og med, at DF har den holdning som de nu har, og altså sidder i regeringen, bliver deres politik promoveret.

    SvarSlet
  8. Vi kan godt se en lille sammenhæng mellem nazister og den invandre politik som DF fører. Vi synes dog at nazisterne i Tyskland var langt grovere i deres måde at håndtere ikke "rene" tyskere på, hvor der ingen stemmerettigheder var, og hvor senere menneskerettighederne også blev taget fra dem, ved insættelser af koncentrationslejre og stor chikane og forfølgelse.
    Både nazisterne og DF mener begge at man skal være en del af landet (statsborger), for at have stemmerettigheder, men nazisternes krav om optagelse for fx en jøde var langt strengere og senere umulige.

    Rasmus O og Thomsen

    SvarSlet
  9. jeg vil ikke give Arda ret i, at stemmeret skal kun være for de danske statborg, selv jeg er ikke dansk statsborgere, men alligevel har så meget forstand på dansk politik end en anden danske eller dansk statsborgere.

    SvarSlet
  10. Til Tobias.

    Angående det aller sidste du skriver, er det da direkte forskelsbehandling og angreb på en anden race når man sætter ikke vestlige i bås for sig selv og give dem fordele andgående valget. Og som statistikken siger så kan da se der har været et direkte angreb på indvandrende.

    SvarSlet
  11. ovenstående eksempel er bestemt ikke et tegn på fremmedhad men et godt eksempel på at det danske samfund rigtigt nok skal styres og kontrolleres af danskere. definition på en dansker må være at vedkommende har dansk statsborgerskab og derfor har autoritet til at tage stilling til et valg der skal foretages i DANMARK. dog mener jeg at det ikke kan være rigtigt at folk fra de omkringliggende lande har lov til at stemme hvis ikke indvandrere har. jeg tror DF er bange for de store kulturforskelle der kommer.

    SvarSlet
  12. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  13. Forskellen mellem nazismens grundholdninger og Dansk Folkepartis udsagn er, at hvor nazismen ekskluderer alle der ikke er "rigtige tyskere", så giver DF udlændinge der kommer til Danmark en mulighed for at blive "rigtige danskere". På den måde kan DFs synspunkt og nazismen ikke holdes op mod hinanden. Men alligevel kan dette nutidige danske partis holdninger sagtens kaldes for fremmedhad - for hvor fornuftigt er det at snakke om hvordan man er rigtig dansker og hvad rigtige danske værdier er? Selvom danskerne er én nationalitet så er vi jo stadig alle sammen forskellige mennesker med forskellige værdier og traditioner. Udlændinge burde derfor ikke have så svært ved at blive en del af det danske fællesskab. Og én af de bedste måder som integrationen kan ske på er vel at involvere dem i samfundet og derved også give dem medbestemmelsesret.

    SvarSlet
  14. indsigt og medbestemmelse er bestemt ikke det samme. medbestemmelse burde kun være muligt med dansk statsborgerskab og et job hvor man aktivt indgår i hele kredsløbet, ved at betale skat og derved være en del af det danske samfund.

    SvarSlet
  15. Arda:
    De invandrere som er integreret i DK, altså dem som bor her i landet, fylder en meget lille del af samfundet, omkring 8-10%, så at konkludere, at DK ville gå fallit, er lige at gå over stregen. Hvad så med de resterende 90% som er danske statsborgere? Siger du dermed også, at de eneste som kan få den danske økonomi til at fungere, er invandrere?

    SvarSlet
  16. Jeg syns bestemt ikke at der er ligheder mellem DF og Nazisterne, Nazisternes love er væsentlig mere yderlig gående end en DF er, omend DF's forslag heller ikke er specielt fremmedvenlige, men jeg syns dog at der er flere af deres forslag der giver god mening, såsom at de skal indordne sig under de love som vores folkevalgte politikere har fastsat og at de respekterer at vi har demokrati her i landet, men derimod er forslag som at man i borgerservice kun kan blive betjent på dansk og at man kan stemme selvom man ikke er danskstatsborger.
    Nazisterne går ind og siger at der er folkegrupper i landet som ikke har samme rettigheder som den "ariske race" hvilket jo efter min mening er helt ekstremt!

    SvarSlet
  17. Tobias skrev: "Der bliver foreslået at de skal indrætte sig under demokrati, loven, danske værdier og ligeværd mellem kønnene." Men lyder det ikke lidt som om at det bare er dem der skal indordne sig og så må de selv klare det? Selvfølgelig skal de lære om dansk kultur men skal vi ikke også gøre en indsats for at forstå deres?
    Arda skrev: ""Stemmeret til Folketinget skal fortsat kun gælde for danske statsborgere." dette har ikke noget med fremmedhad at gøre", men hvad så med at folk fra Norden kan stemme til kommunalvalg men ikke folk fra lande uden for EU? Normænd kender da nok noget til vestlig kultur men hvor meget ved de om dansk politik? Virker det ikke lidt som nazisternes "artsbeslægtet blod"? skrevet af Thomas.

    SvarSlet
  18. Lasse: jeg siger at det duligner ligevægten. tror mig. det har meget at sige.

    SvarSlet
  19. Vi synes at man skal være en del af Danmark for at have stemmeret. Det er iorden at invandre har insigt i dansk politik, men vi synes at det er fair der går 7 år før de kan få dansk statsborgerskab og dermed stemmeret. For hvornår går grænsen ellers? Vi synes at grænsen som ligger nu er hård - men fin, da det er nødvendigt at havde været en del af landet i en længere periode, for at kende den danske kultur, traditioner og historie.

    SvarSlet