Three Blind Mice
I went to a party,
Last Saturday night.
When I reached the party,
Everything was right.
Then Babylon raid,
Them raid, them raid.
Me gets me 'fraid,
Me gets me 'fraid.
It was like three blind mice,
You could-a see how dem run.
It was like three blind mice,
You could-a see how dem run.
Baddie sticks start flyin',
Man start to bawl.
Some jump de fence,
Some put off defence.
But it gets me 'fraid -
When Babylon raid.
(..)
The police checked the deejay,
Tell him to turn off sound.
The crowd never like that,
Them start gathering 'round.
Let the music play,
Let it play, let it play!
Let the music play!
It was like three blind mice,
You could-a see how dem run.
It was like three blind mice,
No man no want go a jail.
Let the music play,
Let it play, let it play!
Let the music play!
Let the music play!
Let it play!
Let it play!
War ina Babylon
It sipple out deh!
War ina Babylon, tribal war ina Babylon,
Let me tell, it sipple out deh,
A wha' you seh, it sipple out deh, oh yeah.
War ina Babylon, tribal war ina Babylon,
It sipple out deh, wha' you seh, it sipple out deh, oh yeah..
De barber men nuh like de Dreadlocks man, (ah-ah)
De Dreadlocks man nuh like de barber man, no. (ah-ah)
De po-lice men nuh like de Deadlocks man, (ah-ah)
De Dreadlocks man nuh like de po-lice man, no.
So war ina Babylon, tribal war ina Babylon,
Let me tell, it sipple out deh,
A wha' you seh, it sipple out deh, oh yeah.
War ina Babylon, tribal war ina Babylon,
Let me tell, it sipple out deh,
A wha' you seh, it sipple out deh, oh yeah.
When come pride then cometh shame,
A man pride shall bring him low, yeah, oh yeah.
Honour shall uphold the humble in spirit,
And you know it's true, yeah, oh yeah.
War ina Babylon, tribal war ina Babylon,
A wha' you seh, it sipple out deh,
So wha' fe do? we slide out deh, oh yeah.
War ina Babylon, tribal war ina Babylon,
A wha' you seh, it sipple out deh,
So wha' fe do? mek we slide out deh, oh yeah.
True, true, true, it sipple out deh,
So wha' fe do? mek we slide out deh, oh yeah.
True, true, true, it sipple out deh,
Let me tell, we slide out deh.
Marcus garvey prophecise, say:
"One mus' live 10 miles away, yeah, in this time."
I man satta at the mountain top,
Watching Babylon burning red hot, red hot.
War ina Babylon, tribal war ina Babylon,
Let me tell, it sipple out deh,
So wha' fe do? me we slide out deh, oh yeah.
War ina Babylon, let me tell, tribal war ina Babylon,
So wha' you seh, it sipple out deh,
So wha' fe do? mek we slide out deh, oh yeah.
True, true, true, it sipple out deh,
So wha' fe do ? mek we slide out deh, oh yeah.
True, true, true, it sipple out deh, mek we slide out deh,
Let me tell, true, true, true, it sipple out deh,
Wha' fe do ? mek we slide out deh, oh yeah..
True, true, true, it sipple out deh,
Let me tell, mek we slide out deh, oh yeah.
True, true, true, it sipple out deh, oh yeah,
Mek we slide out deh, let me tell..
Max Romeo - Three Blind Mice.
SvarSletHvad fortæller sangen om forholdene på Jamaica, da den blev skrevet i 70’erne?
En sang om en politirazzia til en fest, hvor politiets rolle beskrives. Det er vigtigt at huske at det er set fra folkets synspunkt, og de har følt sig som de underlegne i situationen. Det er en bestemt befolkningsgruppe, rastafari. Der har været forskellige styrer længe, og de har aldrig fået deres eget, været deres egne herrer. Man kan ikke gøre som man gerne vil, og politiet er kun med til at lægge endnu mere beslag på livet. Babylon er et symbol på måden hvorpå jøderne blev undertrykt i Babylon – den bibelske by. De laver en direkte sammenligning med den måde jøderne blev undertrykt på. Men samtidig kan linjen ”But it gets me fraid, when babylon raid” Babylon er direkte det vestlige system eller politiet.
Sangen fortæller, dog med øje for tendensen i kilden, at afrikanerne ikke har kunnet have deres eget, de er hele tiden blevet underlagt det vestlige system. De føler sig på flugt. Og sangen er så også et symbol på den evindelige kamp med systemet. ”It was like Three blind mice, You could-a see how dem run” – de er magtesløse i opgøret med politiet – systemet. De har ikke noget at sige i situationen, de stikker af i alle mulige retninger, de er bange. Men samtidig kan et andet bud være at kampen mellem politiet er hovedløs, at de kæmper som blinde mus, og begge parter lider store tab. Three blind mice er taget ud af et børnerim, og hænger derfor bedre fast da det er hørt før. I netop dette rim indgår en linje: “Who cut off their tails with a carving knife”, en mulig tolkning er da at afrikanerne får skåret deres “haler” af – de undertrykkes.
Max Romeo har haft situationen inde på livet, og skriver derfor ud fra hans eget liv. Han kæmper de indfødtes kamp idet at han tager opgøret mellem politiet – de hvides system og afrikanerne op i teksten. Han gør op med det europæiske system og den undertrykkelse der foregår.
Med kildekritiske øjne: Den afspejler samtiden da den er fra samtiden, den har klart budskab og kan ikke fejltolkes. Den afspejler de følelser der er i samfundet, men den svage side er at den beskriver en enkelt befolkningsgruppes frustrationer, og ikke hele befolkningen. Derudover kan budskabet også have lidt under nogle melodiske kompromisser. Kilden kan også blive for usikker da man er nødt til at lave tolkninger, og derfor også kan risikere at overfortolke. Som nævnt i ovenstående har vendingen ”three blind mice” allerede fået tre betydninger, og derfor kan det også være et problem at anvende kilden i historisk kontekst. Dog må det siges at det generelle budskab er det urimelige forhold der er mellem de indfødte og politiet. Den undertrykkelse afrikanerne lider under.
Hvilke holdninger til samtiden giver ”War ina Babylon” udtryk for?
SvarSletSangen ”War ina Babylon” er lavet af Max Romeo i 70’erne. Max Romeo er Jamaicaner (f.1944) og har oplevet undertrykkelsen af de sorte på øen idet han som ung arbejdede på en sukkerplantage for at overleve. Desuden var han også en del af rastafarikulturen ved udgivelsen af ”War ina Babylon”. Dette påvirker naturligvis teksten og de holdninger denne giver udtryk for. Altså kan sangen bruges til at få indblik i rastafari-bevægelsens verdenssyn i 70’erne og hvordan reggaemusikken kan bruges som talerør for denne religion.
I sangen gøres der op med vestens undertrykkelse og udnyttelse af sorte symboliseret ved ”Babylon”.
Marcus garvey prophecise, say:
"One mus' live 10 miles away, yeah, in this time."
I man satta at the mountain top,
Watching Babylon burning red hot, red hot.
Citatet beskriver hvordan rastafarierne ønsker at vende tilbage til deres primitive tilværelse i Afrika hvor der er langt mellem beboelser i modsætning til den vestlige kultur. Derfor skal ”Babylon brænde” da det ville gøre en ende på al vestlig kultur og dermed også de dårlige påvirkninger de sorte har fået herfra. Max Romeo bruger dermed reggaemusikken til at udbrede sit religiøse budskab.
Derudover ses det også i teksten hvordan subkulturne på Jamaica har oplevet datidens uroligheder.
De po-lice men nuh like de Dreadlocks man, (ah-ah)
De Dreadlocks man nuh like de po-lice man, no.
Dette viser forholdet mellem rastafarierne og politiet der i overført betydning kan anses som deres fjende -”den vestlige politistat”. Det ses også hvordan dettte forhold påvirker rastafariernes opfattelse af deres eget liv.
It sipple out deh!
”Det er glat derude”, dvs. det er farligt at leve.
Endelig kan sangen derved siges at udvise et ønske om at ændre livet til en tilværelse baseret på et oprindeligt stammesamfund uden vestlig påvirkning.
Tekst: Three Blind Mice – by Max Romeo
SvarSletSpørgsmål: hvad står rastafarierne for og hvordan afspejler sangen rastafarismens ideer
Præsenter materiale: Three Blind Mice – sang af reggae stjernen Max Romeo fra ca. 1974.
Sang afspejler tidsånden i samfundet og musikerens følelser og tanker. Det kan dog være svært at kode motiv og budskab og derved bliver fortolkningen usikker.
Sangen omhandler Jamaicanernes idylliske liv symboliseret ved musikken som virker som talerør og vi ser at musikken udtrykker glæden ved livet.
Glæden udviklede sig til dancehall – som er festmusik og et pusterum fra den hårde hverdag.
Glæden ødelægges af Babylon som symboliserer den vestlige verdens industrialisering og kapitalisme. Endvidere er politiet (lov og orden) med til at skabe skår i glæden og jamaicanerne ønsker sig fri af dette greb.
Rytmemæssigt er taktslagene på 2 og 4 hvilket er typisk reggae og derudover er rytmen simpel så der fokuseres på tekstens budskab.
Besvarelse af spørgsmål:
• Had til den vestlige verden (babylon) som ses som det onde og politistaten med lov og orden (1. vers 5. linje).
• Opstod i 1920érne som reaktion på imperialismen og manglende nationalfølelse.
• I sangen ses foragten til Babylon og i stedet ønsker folket at musikken skal spille.
Konkluder
Rastafarismen er et symbol på det simple liv og er blevet et udtryk for frigørelsen fra de vestlige værdier. Rastafarismen kæmper da også gennem rastafarismen som religion for frigørelsen fra de hvide og de ønsker at alle de sorte vender hjem til afrika da de bliver frelst af en personificeret gud/Jah som er den etiopiske kejser Haile Salassie.
Tobias og Sofie:
SvarSletGod start hvor sangen præsenteres.
Dog bør I fremhæve hvilken Babylon konkret har i reggae/Rastafari kulturen fremfor dens rolle i Biblen.
I nævner henkastet "tendensen i kilden" uden at præcisere den nærmere ( kommer lidt ind på det til sidst)
Generelt meget fint, omend det snarere er en fuldtekst besvarelse fremfor en oversigt over de centrale elementer til en mundtlig fremlæggelse. Ligeledes savner jeg inddragelse af Jamaicas historie, afkoloniseringens problemer og konsekvenser samt hvordan/hvorfor musik har politisk magt.
Matthias og Cille:
SvarSletMeget fin indledning og spørgsmål. Vurderingen glider fint ind.
Gode citater - det sidste står dog lidt alene.
Konklusionen bør uddybes med hvorfor dette ønske vandt frem netop på dette tidspunkt (afkoloniseringens problemer!)
Desuden savner jeg inddragelse af baggrundsviden om rastafari ( hvem er Marcus Garvey og Haile Selassie?)
Samt hvordan sangen stemmer overens med hvad vi ellers ved om reggae...
Men som sagt flere gode ting - dog mangler den den ønskede struktur.
Thomas og Mick.
SvarSletFormen er god.
Indledning herunder kildekritiske vurderinger er fine.
Men linjen omkring dancehall virker forvirrende - dette nummer er ikke dancehall.
I har godt styr på sangens overordnet set, men I bliver ikke nok tekstnære. Helt centralt bør I kommentere på titlen og omkvædet.
Konklusionen er snarere en redegørelse som skulle stå i sammenhæng med analysen af sangen.